Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Anna Karénin
ningen af Sagen, men de andre lader den ligge. Pravdin skrev
til mig i Gaar netop i den Anledning."
Pravdin var en bekendt Panslavist, der havde bosat sig i Ud-
landet. Efter at Grevinden havde fortalt Indholdet af hans Brev
og beklaget sig over alle de Rænker, der modvirkede Gennem-
førelsen af de religiøse Ideer, som hun kæmpede for, skyndte
hun sig bort, da hun endnu samme Dag skulde være til Stede
i to Møder, hvor man skulde drøfte, hvorledes man bedst kunde
komme de betrængte Slaver til Hjælp.
;Saadan har hun jo egentlig altid været," tænkte Anna. ,,Men
det er ubegribeligt, at jeg aldrig tidligere har lagt Mærke dertil!
Eller skulde hun maaske være noget mere ilter af sig i Dag end
ellers? Det er dog virkelig altfor latterligt; skønt hun altid kæm-
per for Dyd og Kristendom, lever hun i et stadigt Raseri og ser
Fjender i alle dem, der har ganske de samme Maal for Øje som
hun."
Efter at Grevinden var taget bort, modtog Anna Besøg af
en anden Veninde, Departementschefens Frue, der fortalte hen-
de det sidste Bynyt. Klokken tre tog ogsaa hun bort, men lovede
at komme igen til Middag. Alexej Alexandrovitsch var endnu
stadig i Ministeriet, og da Anna saaledes var alene, benyttede
hun Tiden inden Middag til at ordne sine Sager og til at læse og
besvare de Breve, der under hendes Fraværelse havde ophobet
sig paa hendes Skrivebord.
Den Forvirring og ufrivillige Skamfølelse, der havde over-
vældet hende paa Rejsen, havde hun fuldstændig faaet Bugt
med. Nu, da atter alt gik i den gamle Skure, følte hun sig helt
sikker paa sig selv og fandt intet at bebrejde sig.
Hun forbavsede sig over den Sindsstemning, der den fore-
gaaende Dag havde grebet hende. Hvad var der da egentlig fore-
gaaet mellem hende og Vronskij? Intet! Han havde sagt en
Dumhed, og hun havde svaret ham, som hun skulde og burde.
Der var ikke Spor af Grund for hende til at fortælle Alexej Alex-
androvitsch noget om det. Det vilde være at tillægge Sagen en
Vigtighed, som den ikke fortjente. Hun mindedes, at hun engang
havde betroet Karénin, at en ung Embedsmand, en af hans egne
undergivne, havde gjort hende en Kærlighedserklæring, og at han
da havde svaret hende, at enhver Kvinde, der lever i Verden,
var udsat for den Slags Ting, men at han for øvrigt stolede paa
hendes Takt og aldrig vilde nedværdige hverken sig selv eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
