Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin
IV
Det gode Selskab i St. Petersborg udgør et Samfund for sig,
hvis Medlemmer, skønt de alle kender hinanden og kommer i
Berøring med hinanden, dog danner forskellige Koterier, Kli-
ker, Kredse, eller hvad man nu ellers vil kalde det. Anna havde
gode Venner og Bekendte i tre saadanne Kredse. Der var først
den, som hendes Mand særlig hørte til. Den bestod af hans Kol-
leger og undergivne, der grupperede sig indbyrdes paa en højst
forskellig Maade, idet de efter deres sociale Forhold sluttede
sig sammen eller løb fra hinanden. Anna kunde endnu dunkelt
erindre den Følelse af Respekt, ja næsten af Andagt, hvormed
hun i sin Tid havde nærmet sig disse alvorsfulde Bureaukrater.
Nu kendte hun dem alle lige saa nøje, som man kender hin-
anden i en lille By. Hun vidste, hvilke Fejl og Vaner enhver af
dem havde, hvordan de stod sig indbyrdes og opad til, hvem af
dem, der holdt sammen, hvem af dem, der stemte overens, 0g i
hvilke Punkter de mødtes. Men denne Embedsmandsverden, der
nærmest repræsenterede hendes Mands Interesser, havde aldrig
haft nogen synderlig Tiltrækningskraft for hende, og hun undgik
den helst.
Der var en anden Kreds, som hun følte sig nærmere knyttet
til. Det var den, som hendes Mand især skyldte sin Karriere, og
som Grevinde Lydia Ivanovna var Sjælen i. Den bestod hoved-
sagelig af fromme Bedesøstre, som havde sagt Farvel til Ungdom
og Skønhed, og af kloge, ærgerrige, kundskabsrige Mænd. Et
Medlem af den havde ganske træffende døbt den: ,,Det peters-
borgske Selskabs Samvittighed." Her var Karénin rigtig i sit Es,
og Anna, der havde saa let ved at slutte sig til alle, havde ogsaa
hurtig fundet Venner i dette Samfund. Men nu, efter at hun var
vendt tilbage fra Moskvå, befandt hun sig ikke mere saa vel i
disse Omgivelser; hun havde en Følelse af, at baade hun og de
andre forstillede sig, og hun undgik Grevinde Lydia Ivanovna saa
meget som muligt.
Men Anna havde ogsaa Forbindelser i den egentlige store
Verden — Ballernes, Middagenes og de straalende Toiletters
Verden, som paa den ene Side naar helt op til Hoffet, og paa
den anden rækker saa langt ned, at den kommer i en farlig Nær-
hed af Demimonden, som den tror, at den foragter, men hvis
Smag den i Virkeligheden deler. Det var navnlig gennem den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>