Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 131
umaadelige rige Fyrstinde Betsy Tverskoy, som var gift med en
af hendes Fættere, at Anna var knyttet til denne elegante Ver-
den. Fyrstinden havde lige fra Annas første Optræden i Sel-
skabslivet vist hende en mageløs Venlighed og Imødekommenhed
og gjort alt for at trække hende til sit Hus og bort fra Grevinde
Lydias andægtige Kreds, der evig og altid var Genstand for hen-
des Latter og Spot.
»Jeg kan saa godt forstaa, at man vil klæde sig i Sæk og
Aske og blive hellig som hun, naar man først er bleven gammel
og grim," plejede hun at sige, hver Gang hun kom ind paa dette
Tema, ,men naar man er ung og smuk som De, er det virkelig for
tidligt at gaa ind i denne fromme Lemmestiftelse."
Tidligere havde Anna holdt sig noget tilbage fra Fyrstinde
Betsys Kreds, især fordi det krævede større Midler, end hun
havde at raade over, men efter at hun var vendt tilbage fra
Moskvå, blev det anderledes. Hun forsømte nu sine moralise-
rende Venner og begyndte at vise sig hyppigere i den store Ver-
den. Dér mødte hun Vronskij, og hver Gang hun traf ham, slog
hendes Hjerte uroligt og frydefuldt. Hyppigst saa” hun ham hos
Fyrstinde Betsy, med hvem han var langt ude i Familie, men
han viste sig for Resten overalt, hvor han havde Udsigt til at
træffe hende, og han talte til hende om sin Kærlighed, hvor og
naar han kunde faa Lejlighed dertil. Hun opmuntrede ham egent-
lig ikke, men hver Gang hun mødte ham, fyldtes hendes Sjæl
med den jublende Livslyst, der havde grebet hende ved deres
første Møde i Moskvå. Hun følte selv, at Glæden lyste ud af
hendes Øjne og aabenbarede sig i hendes Smil, naar hun saa”
ham, og hun var ikke i Stand til at skjule denne Glæde. I Be-
gyndelsen havde hun selv troet, at hun var misfornøjet med, at
han saaledes forfulgte hende overalt, men da hun en Aften ikke
traf ham i et Selskab, hvor hun havde ventet at møde ham, sagde
hendes Skuffelse hende, at hans dristige Forfølgelse ikke alene
ikke var hende ubehagelig, men at den tværtimod var det ene-
ste, der gav hendes Liv Indhold og Værd. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
