Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Anna Karénin
V
Fyrstinde Betsy Tverskoy var lige kommet hjem fra den
store Opera. Næppe havde hun pudret sit lange, blege Ansigt,
arrangeret sit Toilet og givet Ordre til, at Teen skulde bringes
ind i den store Salon, førend Kareterne begyndte at rulle frem
foran hendes prægtige Palais. Den store majestætiske Svejtser
aabnede lydløst Porten for de ankommende og lod dem passere
forbi sig. Værtinden og de første Gæster traadte næsten samti-
digt ind i Salonen, der helt igennem var holdt i en mørk og dæm-
pet Stil og belagt med tykke, bløde Gulvtæpper. Midt paa Gulvet
straalede det festligt oplyste Tebord med sin skinnende hvide
Dug, sin spejlblanke Sølvsamovar og sit fine, halvt gennemsig-
tige Teservice.
Fyrstinden satte sig hen foran Samovaren og tog sine Hand-
sker af. Tjenerne gik omkring med lydløse Skridt og flyttede
Stolene hen til Gæsterne, der delte sig i to Grupper: den ene
om Værtinden og Samovaren, den anden om en smuk Diplomat-
frue med fine, skarpt tegnede Øjenbryn, der var lige saa sorte
som hendes Fløjls Kjole. I Begyndelsen var Samtalen noget
springende, idet den hvert Øjeblik blev afbrudt ved, at Tjenerne
bød Teen rundt, og ved Ankomsten af nye Gæster, der hilste
paa Værtinden og de tilstedeværende.
,Hun bevæger sig udmærket paa Scenen; man mærker straks,
at hun har studeret Kaulbach," sagde en Gesandskabssekretær,
der sad i den Gruppe, hvor Diplomatfruen præsiderede. — ,,Lag-
de De ikke Mærke til den Maade, hvorpaa hun lod sig falde …"
»Saa, skal vi nu igen tale om Kristina Nilsson. Hende kan
der virkelig ikke siges noget nyt om," faldt en fyldig og stærkt
blussende Dame ham i Talen. Hun havde næsten ingen Øjen-
bryn, bar sit eget lyse Haar uden Chignon og havde en noget
afjasket Silkekjole paa. Det var Selskabets enfant terrible, Fyrst-
inde Mjachkij, der altid sagde sin Mening ligeud og havde Fri-
sprog overfor enhver. Hun sad for sig selv midt imellem de to
Grupper, lyttede til, hvad der blev sagt, og greb ind i Samtalen,
naar det behagede hende. — ,Den om Kaulbach har jeg allerede
hørt tre Gange i Dag. Man skulde næsten tro, at alle var bleven
enige om at møde med denne Floskel. Jeg forstaar ikke, hvorfor
den gør saa megen Lykke."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
