- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
142

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142 Anna Karénin

»Ja, vist saa," sagde Anna med et lykkeligt, straalende Smil
uden at ane, hvad Fyrstinden sagde. Derpaa fulgte hun med
hende hen til Tebordet og deltog i den almindelige Samtale.

Alexej Alexandrovitsch blev siddende en halv Times Tid og
gik derpaa hen til sin Kone og foreslog hende at køre hjem med.
Men hun svarede ham uden at se paa ham, at hun blev til Soupe-
ren. Saa sagde han Farvel til Værtinden og tog hjem alene.

Et Par Timer efter tog ogsaa Anna bort. Vronskij ledsagede
hende ned ad Trapperne, og hun hørte med Henrykkelse paa
ham, medens hån fulgte hende til Vognen.

Vi slaar altsaa fast, at De ikke har sagt noget, der kunde
give mig Haab," sagde han. ,Jeg fordrer jo heller intet. Men
De husker vel nok, at jeg ikke bryder mig om Venskab. Jeg ken-
der kun én Lykke her i Livet, og den rummes i det Ord, De ikke
kan taale at høre — Kærlighed.”

,Kærlighed," gentog hun langsomt, og som om hun talte til
sig selv. ,Jeg holder ikke af det Ord," tilføjede hun, ,netop fordi
jeg lægger saa meget i det, langt mere end De forstaar eller aner.
— Paa Gensyn,” hviskede hun og saa ham lige ind i Øjnene.

Hun gav ham Haanden, gik med hurtige og faste Skridt forbi
Sveitseren og forsvandt i Vognen.

Hendes Haandtryk og Blik tændte en fortærende Glød i hans
Hjerte. Han kyssede sin Haand dér, hvor hendes Fingre havde
berørt den, og kørte hjem med den lykkelige Bevidsthed, at
denne ene Aften havde ført ham langt nærmere mod Maalet end
de to foregaaende Maaneder.

VII

Alexej Alexandrovitsch havde ikke fundet noget paafaldende
eller anstødeligt i, at hans Hustru havde siddet ene med Vronskij
og talt livligt med ham, men han havde lagt Mærke til, at de
andre i Selskabet havde fundet det, og han besluttede derfor at
tale med hende derom.

Saa snart han var kommen hjem, begav han sig som sædvan-
lig ind i sit Arbejdsværelse, satte sig i Lænestolen, tog sin Bog
og begyndte at læse dér, hvor han sidst havde lagt sit Mærke. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free