Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 153
XI
Ljevin var ude for at inspicere sin Ejendom. Han havde faaet
sin korte Foraarsjakke og sine store Støvler paa og gik nu over
Vandpytter og rislende Smaavæld, der blinkede i Solen, saa det
skar ham i Øjnene. Snart stødte hans Fod mød den frosne Jord,
og snart sank han i til Knæene.
Foraaret er Planernes øg Ideernes Tid. Da han gik hjemme-
fra, vidste han endnu ikke, hvad han vilde foretage sig til sin
Ejendoms Tarv og Bedste. Det gik ham som Træet: det véd
heller ikke om Foraaret, hvorhen det vil sende de spirende Skud,
som det gemmer i sine svulmende Knopper. Men han var sig be-
vidst, at han gik svanger med de mest glimrende Planer og Ideer.
Hans første Gang var til Kostalden. Køerne, som var drevne
ind i Folden, badede deres glinsende Rygge i Solens varme
Straaler og brølede af Længsel efter at komme paa Græs. Efter
at Ljevin havde nydt Synet af dem tilstrækkeligt, — han kendte
dem alle og vidste nøje Besked om hver enkelt af dem — gav
han Fæhyrden Ordre til at drive dem ud paa Marken. Derpaa
lod han Kalvene jage ind i deres Fold. Pigerne og Konerne, som
skulde genne dem ind, løftede Skørterne op og traskede med
deres bare hvide Ben ud i Snavset. Med Kæppen i Haanden løb
de efter de brølende Kalve, der var aldeles ustyrlige og ellevilde
af Foraarsfornemmelser.
Han kunde være stolt af sin Besætning. Smukkere Kalve
kunde man ikke se for sine Øjne, og hvor var de ikke store og
trivelige alle sammen. Pavas Datter, der nu var tre Maaneder,
saa’ ud, som om hun kunde være et Aar. Efter at han havde glæ-
det sig tilstrækkeligt over dem, lod han Vandtrugene og Hø-
hækkerne bære ud, for at der kunde fodres paa Stedet. Det viste
sig da, at Hækkerne, som han havde ladet gøre om Efteraaret,
og som slet ikke havde været brugt i Vinterens Løb, allerede var
i Stykker. Han sendte Bud efter Tømmermanden, som var sat til
Arbejde ved Tærskemaskinen. Men han var der ikke, han havde
uden videre taget fat paa Harverne, som skulde have været i
Orden for en Maaned siden. Ljevin blev ærgerlig; for denne Uor-
den og Forsømmelighed, som han havde kæmpet imod i saa
mange Aar, blev ved at gentage sig. Han sendte derfor Bud efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
