- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
152

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Anna Karénin

om, at hun allerede var gift eller stod paa Nippet dertil, idet han
haabede paa, at denne Efterretning skulde helbrede ham helt.
Han vidste jo, at man bliver Tandpinen kvit, naar den daarlige
Tand trækkes ud.

Saa kom Vaaren, skøn og smilende, uden skuffende Løfter og
falske Spaadomme, og den gav ham Kraft og Lyst til at rive sig løs
fra Sorgen. Det varetaf de sjældne Foraar, som baade Dyr og Plan-
ter og Mennesker glæder sig over. Vaaren mødte sent i Aar; de sid-
ste Uger af Fasten var det endnu klart Frostvejr. Om Dagen tøede
det i Solen, men om Natten frøs det syv Grader. Snelaget var saa
haardt og fast, at man kunde køre i Slæde ogsaa uden for Vejene.
Paaskedag var alt hvidt endnu, men næste Dag blæste det op
med Varme, og tunge graa Skyer lagde sig hen over Himlen.
Tre Dage og tre Nætter øste det Vande ned. Om Torsdagen lagde
Blæsten sig, og en tæt, fugtig Taage indhyllede alt, som om den
vilde skjule den Forandring, der foregik i Naturen. Og under
dens Slør smeltede Isdækket. Isen bragede og knagede i alle
Ender og Kanter, og der kom Fart i den. De frigjorte Floder og
Bække styrtede skummende af Sted i stride, plumrede Strømme.
Det luftede; Taagen lettede, Skyerne spredtes i hvide Striber
hen over Himlen; det blev lyst — og det blev Vaar. Den næste
Morgen gjorde Foraarssolen det hurtigt af med det tynde nat-
gamle Isdække; dirrende i Luften, fugtig og varm, steg Dampen
op fra Jorden, der var vaagnet til nyt Liv. Det fjorgamle Græs
saa” forynget ud, det ny pippede op med fine, lysgrønne Spidser.
Stikkelsbærbusken grønnedes, Navr, Birk og Løn stod med svul-
mende, klæbrige Knopper. Om Pilens gyldne Rakler sværmede
de summende Bier. Højt oppe i Luften slog Lærken sine jub-
lende Triller hen over Brakmarken og den fløjlsgrønne Vinter-
sæd. Viberne kredsede med klagende Skrig over de side Moser og
Enge. Traner og Vildgæs kom dragende og skreg Vaaren ind.
Ude paa Marker og Overdrev brølte de glade Køer og skiftede
deres Vinterkjole; skævbenede Lam gjorde Krumspring omkring
deres brægende Mødre, der kastede Ulden i tjavsede Totter;
Ungerne rendte med bare Ben paa de opblødte Veje og Stier;
Piger og Koner lagde Lærred paa Bleg og snakkede i Munden
paa hinanden; Mændene hamrede løs paa Harve og Plov, der
nu skulde hvæsses og skærpes.

Ja, Vaaren var kommen — den livsalige Vaar !

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free