Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Anna Karénin
»Hyad skulde der være i Vejen for det?"
»Saa maa vi da tinge mindst 15 Daglejere til, og de er ikke
lette at faa fat i. I Dag var her nogle, der vilde have 70 Rubler
for Sommeren.”
Ljevin tav. Igen en Hindring, igen denne mystiske Magt. Han
vidste af Erfaring, at det kneb med at faa flere end 37 eller 38
Daglejere, naar man da ikke skulde betale dem i dyre Domme;
40 var det højeste Antal, han nogen Sinde havde naaet. Men
det afskrækkede ham ikke: han besluttede at kæmpe videre.
Hvis vi ikke kan faa dem paa. anden Maade, sagde han
efter et Øjebliks Betænkning, ,maa vi sende Bud til Suri eller
Tschefirovka. Vi maa anstrenge os."
»Vi kan jo prøve det," brummede Inspektøren mismodigt.
»Men vi mangler ogsaa Heste."
,Saa køber vi flere. — Ja, jeg véd nok," tilføjede han leende,
»at De ikke holder af det, men i Aar skal De ikke have Lov at
raade; jeg vil selv staa for alt."
,De under Dem heller ikke Ro hverken Nat eller Dag. Os er
det naturligvis en Glæde, naar Herrens Øjne hviler paa os,
men 22"
»Er det ikke henne bag Birkeskoven, at de saaer Kløver?”
afbrød Ljevin ham. — ,Jeg maa dog hen og se derpaa," tilføjede
han og satte sig op paa den lille Skimmel, som Ignat havde truk-
ket frem.
»Herren kommer ikke over Bækken i Dag!" raabte Ignat
efter ham.
»Ja, ja da, saa rider jeg gennem Skoven," sagde Ljevin og
satte af Sted paa sin lille Hest, der ked af det lange Ophold i
Stalden travede rask over Pytterne i den sølede Gaard.
Hans gode Humør voksede, da han kom udenfor. Vuggende
sig elastisk i Sadelen under sin flinke Hests regelmæssige Be-
vægelser red han gennem Birkeskoyven, og idet han frydede sig
over Træernes hvide, mosklædte Stammer og svulmende Knop-
per, indaandede han i lange Drag den milde, fugtige Foraarsluft,
som den i smaa Pletter henflydende Sne gav en kølig Friskhed.
Uden for Skoven bredte Markerne sig for hans Øjne som et
umaadeligt fløjlsgrønt Tæppe uden mindste bar Plet, og kun hist
og her i Lavninger og Huller laa Sneen endnu blændende hvid.
Og jo længer han red, desto bedre blev Humøret. Ideerne
strømmede ind paa ham; han vilde plante Pil langs Markerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
