- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
157

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 157

at skaffe Læ mod Sneen; to Tredjedele af Jorden skulde gødes,
og en Tredjedel lægges ud til Græsmark; han vilde bygge en
ny Kostald og lade grave en Dam ved Siden af; 300 Desjætiner
skulde saaes til med Hvede, 150 med Kløver; i 100 skulde der
lægges Kartofler. Jorden skulde udnyttes til det yderste, men
ikke pines ud.

Fordybet i sine Betragtninger og læggende Vejen langs Ager-
renen, for at Hesten ikke skulde træde paa de friske Spirer,
naaede han det Sted, hvor Folkene skulde saa Kløver. Teljegaen
med Frøet var kørt ud i Vintersæden og havde efterladt dybe
Spør: Hesten stod og sparkede i den grønne Hvede. Vasilij og
Mischka sad paa Grøftekanten og dampede af deres Piber.
Han saa’ ned i Teljegaen: Jorden var ikke blandet omhyggeligt
med Frøet; den var ikke sigtet, men laa i Klumper. Da de to
Fyre fik Øje paa Herren, rejste de sig: Vasilij gik hen til Telje-
gaen, og Mischka begyndte at saa. Det var ikke, som det skulde
være, men der hørte meget til at Ljevin blev vred paa sine Folk.
Han skændte derfor ikke paa Vasilij, men befalede ham blot at
trække Hesten ud paa Markvejen.

»Det skader vist ikke stort, at den staar her, Herre," ind-
vendte denne. ,Sæden rejser sig nok igen."

»Ingen Vrøvl, om jeg maa bede. Gør, som jeg siger!"

»Vel, Herre," svarede Vasilij og tog fat i Hestens Hoved-
tøj. — Sikken Kløverfrø, Konstantin Dimitritsch," tilføjede han
indsmigrende. ,,Det er rigtignok første Sort? Men det er slemt
at saa i Dag, for Jorden bliver hængende ved Foden, for hvert
Skridt man tager."

»Hvorfor er Jorden ikke sigtet?”

»Aa, hvad gør det? Vi maser Klumperne," svarede Vasilij,
idet han tog moget Jord og Frø, blandede det i sin Haand og
trykkede det til med Fingrene, saa Smaaklumperne smuldrede.

Efter at Ljevin havde set lidt paa Mischka, der gik og ased2
i den tunge Jord, tog han Sækken fra Vasilij og begyndte selv
at saa; det var et vanskeligt Stykke Arbejde, for han sank i,
som om han gik i en Mose, og da han naaede Markskellet, stand-
sede han, badet i Sved, og afleverede igen Sækken.

»Det er dog et dejligt Foraar, vi har!" sagde Vasilij. —
»Selv gamle Folk mindes ikke at have set noget lignende. Min
gamle derhjemme har allerede saaet sin Hvede. Han siger, at
den ikke er til at skelne fra Rug, naar den kommer op af Jorden."

Leo Tølstoy; Anna Karénin 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free