Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
168 Anna Karénin
»Nej, vist er jeg ej," svarede Ljevin mørkt, idet Vognen stand-
sede foran Huset.
Uden for Døren holdt en lille Teljega, og inden i den sad
Købmandens fede, blodrige Fuldmægtig og holdt Tøjlerne. Rja-
binin selv, der var gaaet indenfor, kom dem i Møde, da de traadte
ind i Forstuen. Det var en høj, mager, midaldrende Mand med
Overskæg, fremspringende Hage og udstaaende, matte Øjne. Han
var iført en langskødet, lyseblaa Overfrakke og høje Støvler, over
hvilke han for yderligere Sikkerheds Skyld havde trukket et Par
vældige Galocher.
Efter at have tørret sit Ansigt med Lommetørklædet og sam-
let Frakken om sig strakte han smilende Haanden ud imod Ste-
pån Arkádjevitsch, som om han vilde fange ham og holde ham
fast.
»Naa, er De dér," sagde denne og gav ham Haanden. ,Det
var dejligt!"
»Ja, jeg kunde jo ikke andet end efterkomme Deres Excel-
lences Befaling, skønt Gud skal vide, at Føret var nederdræg-
tigt. Jeg har maattet gaa paa mine Ben næsten hele Tiden, det er
positivt og sandt; men det er dog lykkedes mig at naa herhen til
den fastsatte Tid. — Konstantin Dimitritsch!" henvendte han sig
derpaa til Ljevin og gjorde Forsøg paa ogsaa at fange hans Haand.
»Jeg har den Ære at hilse paa Dem."
Ljevin rynkede Panden, lod som om han ikke lagde Mærke
til den fremstrakte Haand, og begyndte at tage Snepperne ud af
Jagttasken.
,Naa, saa De har været ude og more Dem med at jage, ved-
blev Rjabinin. ,Hvad er det for en Fugl, hvis jeg maa være saa
fri at spørge?" tilføjede han med et haanligt Blik paa Snepperne.
,Den smager godt, kan jeg tænke." Og han rystede ringeagtende
paa Hovedet, som om han var i Tvivl om, at det Juks var værd
at gøre i Stand.
Vil du ikke ind i mit Arbejdsværelse?" spurgte Ljevin sin
Ven. ,Der kan I bedre tale om Forretningerne."
»Ja, jeg gaar hen, hvor De vil have det," sagde Rjabinin med
Selvfølelse og Stolthed, som om han vilde lade dem forstaa, at
det var ham den letteste Sag at klare den Forretning, hvor det
skulde være.
Saa snart de var kommet ind i Værelset, ledte Rjabinins Øjne
mekanisk efter Helgenbilledet, men han gjorde ikke Korsets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
