- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
169

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anna Karénin 169

Tegn, da han havde fundet det. Han lod sit Blik glide hen over
de med Bøger fyldte Skabe og Reoler og rystede derpaa lige saa
ringeagtende paa Hovedet som før, da han saa’ paa Snepperne.

»Naa, sæt Dem! — Har De Pengene med?" spurgte Oblon-
skij.

»Ja, Pengene kan vi jo altid tale om. Nej, jeg er nærmest
kommen for at snakke lidt med Dem."

»Hvad vil De mig da? Men saa sæt Dem dog!"

»Ja, det skal jeg saa gerne," svarede Rjabinin og satte sig,
idet han paa en højst ubekvem Maade lænede sig tilbage mod
Stoleryggen. — ,,Hør, Fyrste, De maa slaa noget af paa Prisen.
Det er Synd og Skam at forlange saa meget. De tror maaske, at
det kniber med Pengene! Nej, dem har jeg liggende lige til sidste
Kopek."

Ljevin havde hængt sin Bøsse op og skulde til at forlade Væ-
relset, men da han hørte disse Ord, standsede han og sagde:

»De faar jo Skoven for en ren Spotpris! Skade, at jeg ikke
før har vidst noget om den Sag, for saa skulde jeg nok have faaet
Prisen sat op!"

Rjabinin rejste sig og maalte Ljevin smilende fra Top til Taa.

»Konstantin Dimitritsch er nu altid saa kneben af sig," sagde
han til Stepán Arkádjevitsch. Man kan ikke handle med ham.
Det er positivt umuligt. Da jeg købte hans Hvede sidste Efteraar,
maatte jeg betale den i dyre Domme."

»Hvorfor skulde jeg forære Dem Hveden? Jeg har hverken
fundet eller stjaalet den.”

»Ih Gud forbarme sig! Stjaalet! I de Tider, vi lever i, er det
jo positivt umuligt at stjæle, Det har den mundtlige Retspleje de-
finitivt sat en Stopper for. Jeg forsikrer Dem paa min Ære, at De
forlanger for meget for Skoven. Det er ingen Forretning for mig.
Slaa lidt af! Blot en lille Smule!"

»Er Salget gaaet i Orden eller ej?" spurgte Ljevin sin Ven.
»Hvis det er endelig afsluttet, er det overflødigt at prutte, og hvis
det endnu ikke er bragt i Stand, køber jeg Skoven,"

Smilet forsvandt pludselig fra Rjabinins Ansigt og gav Plads
for et rovfugleagtigt, grisk Udtryk. Han knappede hurtigt Over-
frakken op med sine knoklede Fingre og skyndte sig at hale en
gammel, forslidt Tegnebog frem af Brystlommen.

»Se her! Vær saa god! Skoven er min!" sagde han ivrigt,
gjorde skyndsomt Korsets Tegn og stak Tegnebogen frem. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free