Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
172 Anna Karénin
den køber vore Godser. Godsejeren bestiller intet, og Bonden
arbejder; det er i sin Orden, at den flittige fortrænger Lediggæn-
geren. Nej, for Bonden tager jeg min Hat af. Men hvad der ærg-
rer og bedrøver mig, det er at se Adelen synke hen i Fattigdom,
blot fordi den lader sig tage ved Næsen. Det hører til Dagens
Orden, at en fornem Dame, der bor i Udlandet, sælger sit præg-
tige Gods til en polsk Forpagter for Halvdelen af, hvad det er
værd, og at Jorderne forpagtes bort for en ren Spotpris. Og du
bærer dig ad paa samme Maade, idet du uden Spor af Grund
forærer denne Skælm af Rjabinin 55000 Rubler.”
Vil du da virkelig have, at jeg selv skal gaa og tælle alle
Træerne?"
»Ja, vist vil jeg det. Du ser ikke paa din Fordel, men Rjabinin
varetager sin. Og hvad er Følgen? Hans Børn vil faa en god Op-
dragelse og ikke komme til at mangle noget, og du vil maaske
ikke efterlade dine en eneste Hvid."
»Naa, tag mig det ikke ilde op, men jeg synes, at der er
noget smaaligt i at gaa og regne alting ud. Vi har vor Virksom-
hed og vort Omraade, og de andre har deres. Købmændene skal
da ogsaa tjene noget. Men for Resten er det ikke værd at tale
om den Sag mere, for nu er den jo afgjort. — Nej, kan jeg tro
mine Øjne! — Spejlæg! Jeg elsker Spejlæg. Aa, Agafja Mikhai-
lovna, De trakterer os nok igen med Deres vidunderlige Kryd-
dersnaps."
Og nu satte Stepán Arkádjevitsch sig til Bords og begyndte
at spøge med Agafja Mikhailovna, idet han forsikrede hende, at
han ikke i lange Tider havde spist saa godt til Middag og til Af-
ten som her.
»Ja, Herren har da lidt Ros tilovers for en," sagde gamle
Agafja, »men Konstantin Dimitritsch kan man give, hvad det
skal være, saa spiser han det og gaar sin Vej uden at sige et
Ord."
Hvor meget Ljevin end anstrengte sig for at faa Bugt med sit
daarlige Humør, lykkedes det ham dog ikke; han var tavs 08
mørk ved hele Aftensbordet. Der var et Spørgsmaal, som brændte
ham paa Læberne, men han kunde ikke finde Lejlighed til at
komme frem med det og vidste heller ikke rigtig, hvorledes han
skulde forme det. Stepán Arkádjevitsch var allerede gaaet ned i
sit Værelse, havde vasket sig, klædt sig af og lagt sig, og Ljevin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
