Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TTT SEE ET ANT 0 TA
178
Anna Karénin
en sand Beundring for denne Kæmpe, der kunde drikke som en
Børstenbinder, uden at det generede ham, vaage hele Natten og
endda være lige frisk og kvik om Morgenen. Han beundrede ham
ogsaa som en Mand, der forstod at sætte sig i Respekt baade hos
foresatte og Kammerater. I den engelske Klub kunde ingen hamle
op med Jaschvin: rolig og koldblodig, selv om han havde drukket
nok saa meget, satte han uden at blinke ti Tusinde Rubler ind
paa et eneste Kort. Men Vronskij følte sig navnlig knyttet til
ham, fordi han mærkede, at den anden holdt af ham for hans
egen og ikke for hans Navns og Rigdoms Skyld. Ritmesteren
var ogsaa den eneste, han vilde have kunnet tale med om sin
Kærlighed, for han vidste, at denne lidenskabelige Spiller til
Trods for sin paatagne Foragt for alt, hvad der hed Følelser, var
den eneste af Kammeraterne, der vilde kunne forstaa Styrken af
den Lidenskab, som fyldte hans Sjæl.
Skønt Vronskij aldrig havde talt et Ord til Jaschvin om sin
Kærlighed, var han dog ikke i Tvivl om, at denne kendte den
lige saa godt som han selv, og han mærkede det ogsaa nu paa
det meget sigende Blik, den anden sendte ham, da han hørte
Navnet Tverskoy.
,»Naa, og hvordan gik det dig i Gaar?" spurgte Vronskij. —
»Vandt du?"
»Ja; otte Tusinde Rubler. Men de tre er jeg ikke sikker paa
at faa ind."
Saa har du da Raad til at tabe paa mig i Dag," sagde Vron-
skij leende. Jaschvin holdt nemlig en betydelig Sum paa ham.
»Nej, jeg har ikke i Sinde at tabe. Makhotin er den eneste,
der er farlig for dig."
Og Samtalen blev nu ved at dreje sig om Øjeblikkets bræn-
dende Spørgsmaal: Løbene.
»Skal vi gaa? Jeg er færdig," foreslog Vronskij og rejste sig.
Jaschvin rejste sig ogsaa, idet han strakte sine lange Ben.
Jeg kan ikke spise noget endnu, men jeg vil have noget at
drikke. — Opvarter! Hid med Vin!" brølede han med sin tord-
nende Kommandorøst, der var berømt over hele Regimentet. —
»Nej, det behøves ikke!" raabte han næsten i samme Øjeblik med
saa vældig en Kraft, at Ruderne klirrede. — ,Hvis du gaar hjem
nu, følger jeg med dig.”
Og han fulgte ud af Døren med sin Ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>