Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 185
han resolut til sig selv. ,,Vi maa flygte bort herfra og skjule os
et eller andet Sted for at kunne leve ene før vor Kærlighed.
XIX
Regnen ophørte lige saa pludseligt, som den var begyndt, og
da Vronskij kørte ind i Peterhof gennem det plaskende Søle,
skinnede Solen igen højt oppe paa Himlen. Villaernes Tage og
de gamle Linde paa begge Sider af Vejen glinsede af Væde;
Vandet dryppede lystigt ned fra Træernes Grene og strømmede
ud af de fyldte Tagrender, Han tænkte nu ikke mere paa, at
Regnen maaske kunde have ødelagt Væddeløbsbanen, men glæ-
dede sig tværtimod over den stærke Skylle, for takket være den,
kunde han da være vis paa at træffe hende hjemme. At hun var
ene herude, var han temmelig sikker paa, da hendes Mand, der
for et Par Dage siden var vendt hjem fra sin tyske Baderejse,
endnu ikke var taget ud paa sit Landsted,
For ikke at vække Opmærksomhed lod han sin Vogn holde i
nogen Afstand fra Huset og gik ind ikke ad Hovedindgangen,
men gennem Havelaagen.
»Er Herren hjemme?" spurgte han Gartneren, der kom ham
i Møde.
»Nej, han er i St. Petersborg. Men Fruen er hjemme. Hvis
De vil være saa venlig at gaa hen til Hovedindgangen og ringe
paa dér, kommer der nok en af Folkene og lukker Dem op."
»Nej, da jeg nu engang er herinde, vil jeg hellere gaa denne
Vej."
Hun ventede ham ikke i Dag, og han besluttede derfor at
overraske hende. Med forsigtige Skridt og høldende Sabelen i
Haanden, for åt den ikke skulde rasle, nærmede han sig Terras-
sen, som fra Huset førte ned til Haven. Alle de Sørger og Be-
kymringer, der havde pint ham undervejs, var nu forsvundne
ved Tanken om, at han om et Øjeblik skulde have den Lykke at
se hende, ikke som en svag Afglans af Virkeligheden, som det
Billede hans Fantasi havde dannet sig af hende — men hende
selv, lyslevende som hun gik og stød. Han var allerede-midt oppe
paa Terrassen, da han med ét kom til at huske paa det, der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
