Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Anna Karénin
ham det allerpinligste i hans Forhold til hende. Tanken om, at
hun havde en Søn, en Søn, hvis spørgende og forskende Blik
fulgte ham overalt, dukkede op i ham.
Drengen var en væsentlig Hindring for deres Møder. Naar
han var til Stede, sagde hverken Vronskij eller Anna et eneste
Ord, som de ikke vilde have kunnet gentage i alles Nærværelse.
Ja, hvad mere var: de tillod sig ikke en eneste Hentydning til
deres Kærlighed, skønt de uden Fare vilde have kunnet gøre det.
Dette var ikke Resultatet af en indbyrdes Aftale imellem dem.
Nej, det kom ganske af sig selv. Enhver af dem vilde have fundet
det forargeligt og betragtet det som en Fornærmelse mod den
anden at udbytte Barnets Uskyldighed paa en saadan Maade.
Men skønt de saaledes iagttog al mulig Forsigtighed, naar Se-
roscha var til Stede, mærkede Vronskij dog ofte, at Drengens
Blik hvilede paa ham med et forskende og mistænksomt Udtryk.
Denne var aldrig ens overfor ham: undertiden var han aaben
og venlig, og til andre Tider kold og ængstelig. Og det kunde
ikke være anderledes. Seroscha følte nemlig instinktmæssigt, at
denne Mand var knyttet til hans Moder med stærke Baand, men
af hvilken Natur disse var, forstod han ikke. Han lagde kun
Mærke til, at Faderen og Guvernanten saa’ paa Vronskij med
Afsky og Harme, medens Moderen behandlede ham som sin bed-
ste Ven.
Anna var ene. Hun ventede paa, at Seroscha, der var gaaet
ud at spasere i Parken, men var bleven overrasket af Regnen,
skulde komme hjem igen. I sin Ængstelse for Drengen havde
hun sendt baade Pigen og Tjeneren ud for at lede efter ham.
Hun sad næsten skjult af Planter og Blomster i et Hjørne af
Verandaen og hørte ikke, at Vronskij nærmede sig. Hvor var
hun smuk i sin hvide, rigt broderede Kjole, der dannede såa
skarp en Modsætning til hendes sorte, krøllede Haar. Bøjende sit
Hoved forover og holdende fast paa Vandkanden, der stod foran
hende paa Balustraden, trykkede hun sin Pande ind imod den.
Hovedets, Halsens og Armenes fuldendte Skønhed greb Vronskij
med samme Magt, som hver Gang han saa” hende. Han stand-
sede og betragtede hende med Henrykkelse. Hun mærkede in-
stinktmæssig hans Nærværelse, skød Vandkanden fra sig og
vendte sit glødende Ansigt imod ham.
Hvad fejler De? Befinder De Dem ikke vel?" spurgte han
paa Fransk og gik hen imod hende. Han vilde have ilet hen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
