- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
193

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 193

ham i Porten. Han var den eneste, der var hjemme endnu; alle
de andre var allerede taget bort. Medens Vronskij klædte sig
om, fortalte Tjeneren ham, at det andet Løb var ved at begynde,
og at flere Officerer havde været her for at spørge efter ham.

Til Trods for disse alarmerende Efterretninger klædte han
sig ganske roligt om — han holdt ikke af at forhaste sig — og
kørte derpaa hen til Staldene. Allerede i Frastand saa’ han et
Hav af Ekvipager og et Mylder af Mennesker. Alle Tribunerne var
sorte af Tilskuere. Det andet Løb maatte nu være begyndt, for
han hørte Klokkens Ringning. Da han nærmede sig Staldene,
mødte han Makhotins Gladiator, som blev trukket forbi ham i
et orangegult Hoveddækken med blaa Kanter og Øresnipper.

»Hvor er Kørd?" spurgte han Stalddrengen.

»Han er ved at sadle."

Da han traadte ind i Baasen, stod Frou-Frou allerede med
Sadelen paa og skulde netop trækkes ud.

»Kommer, jeg for sent?" spurgte han.

»All right! All right! Alt er i Orden," svarede Englænderen.
Vær nu blot rolig, Hr. Greve!"

Vronskij mønstrede endnu en Gang sin smukke Fuldblods-
hoppe, der stod og rystede som et Espeløv, og det kostede ham
ligefrem Overvindelse at løsrive sig fra den og gaa ud af Stalden.
Han var saa heldig at komme hen til Tribunen uden at blive be-
mærket. Løbet nærmede sig nemlig sin Slutning, og alles Øjne
fulgte de to Officerer: en Hestgardist og bag ham en Husar, der
begge opbydende deres Hests sidste Kræfter nærmede sig Dom-
merpælen. Folk strømmede hen mod den fra alle Sider, og Røret
var saa stærkt, at Vronskij fuldstændig ubemærket kunde blande
sig i Vrimmelen.

Han undgik med Vilje den fornemme Sportsverden, der be-
vægede sig paa Sadelpladsen, og skønt han havde faaet Øje paa
Anna, Fyrstinde Betsy og sin Brøoders Kone, gik han ikke hen til
dem, for ikke at bortlede sine Tanker fra det eneste, der burde
beskæftige dem i dette Øjeblik. Han kunde dog ikke gaa et Skridt
uden at møde Bekendte, der standsede ham for at fortælle ham
om de foregaaende Løb eller for at spørge ham om, hvorfor han
ikke var kommen før.

Medens Præmierne for det sidste Løb uddeltes ved Dommer-
tribunen, og alles Øjne var rettet derhen, stødte Vronskij paa sin
Broder. Alexander Vronskij, der bar Oberstuniform med Fløj-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free