Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
194 Anna Karénin
adjudanternes særlige Distinktion, var af Middelhøjde ligesom
Alexej, men maaske noget mere undersætsig. Hvis hans anløbne
Næse og blussende Kinder, der røbede hans Hang til stærke
Drikke, ikke havde skæmmet ham, vilde han have været en
endnu smukkere Mand end Broderen.
»Du er vanskelig at træffe," sagde han til denne. ,,Man ser
jo aldrig noget til dig. Naa, fik du saa mit Brev?"
Til Trods for sit udsvævende Liv var Alexander Vronskij
baade i Væsen og Manerer en fuldendt Hofmand. Skønt han nu
skulde til at berøre en Sag, der var ham ubehagelig, stød han dog
med et smilende og spøgefuldt Ansigt, blot fordi han mente, at
man iagttog ham og Broderen.
»Der gives Anliggender, som ingen andre end de, der er di-
rekte interesserede i dem, har Ret til at dømme om; det, du vil
blande dig i, vedkommer kun mig."
»Ja, men du kan ikke blive i Tjenesten, hvis …”
»Jeg skal have mig alvorlig udbedt, at du lader mig passe
mine Sager selv."
Alexej Vronskijs Ansigt blev blegt, og hans Læber skælvede.
Han blev ikke let vred, men skete det først, var han ikke at spøge
med. Broderen saa”, hvorledes det var fat med ham, og lagde
derfor sit Ansigt i de mest smilende Folder.
»Ja, ja da; jeg har jo ogsaa kun sendt dig et Par Ord med
Moders Brev. Svar hende nu snarest, og kom endelig ikke i Af-
fekt, lige før Løbet skal begynde. — Bonne chance!" tilføjede
han med et Smil og gik.
Lidt efter blev Vronskij atter standset.
Du kender nok ikke mere dine Venner! God Dag, mon
cher!" sagde Stepán Arkádjevitsch, der med sit blomstrende An-
sigt og sine velpleiede og pomadiserede Whiskers tog sig lige
saa godt ud her i disse fornemme Omgivelser som i Moskvå. —
»Jeg kom først i Gaar og glæder mig ganske overordentlig til at
se dig som Sejrherre. Naar kan vi træffes?"
Se ind i Officersmessen i Morgen," svarede Vronskij og
efter at have bedt ham om Undskyldning, fordi han skulde videre,
og trykket hans Haand, gik han hen til det Sted, hvorfra der
skulde rides af til Starten.
De sveddryppende, udasede Heste fra de foregaaende Løb
blev trukket hjem af Stalddrengene, og de ny, der mødte med
friske Kræfter og nu skulde vise sig, førtes forbi én for én. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
