Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 199
ren. Men Makhotin holdt sig saa tæt op til denne, at det ikke var
muligt at komme forbi. Netop som Vronskij spurgte sig selv, om
han ikke skulde nærme sig Gladiator paa dens ydre Side, satte
Frou-Frou Fart paa af sig selv og bøjede af i denne Retning.
Dens svedglinsende Skulder nærmede sig Gladiators Kryds. I
nogle Sekunder løb Hestene næsten Hoved ved Hoved, men da
de nærmede sig den næste Hindring, Faldet, begyndte Vronskij
at arbejde med Tøjlerne og satte saa hurtigt hen over det, at han
fik Forspring for Makhotin. I Forbifarten saa’ han et Glimt af
dennes tilstænkede Ansigt, og det forekom ham, at han smilede.
Hans Rival holdt sig dog lige i Hælene paa ham, for han hørte
tydeligt bag ved sig Gladiators regelmæssige Hovslag og dens
korte, kraftige Prusten.
De to næste Forhindringer klarede han med største Lethed ;
men Gladiators Hovslag og Prusten kom nærmere. Han force-
rede derfor Frou-Frou og mærkede med Glæde, at den satte saa
stærk Fart paa, at Afstanden mellem ham og Makhotin atter for-
øgedes.
Vronskij havde nu opnaaet sit Ønske: at blive Leder for Lø-
bet, og følte sig sikker paa Sejren. Hans Stolthed og Glæde over
den kære Frou-Frou voksede med hvert Sekund. Skønt han havde
ondt ved at beherske sin Bevægelse, gik alle hans Bestræbelser
dog ud paa at være rolig og koldblodig og ikke at overanstrenge
Frou-Frou; det gjaldt jo om at bevare hos den det samme Over-
skud af Kraft, som det Gladiator raadede over. Der var kun én
Hindring tilbage, som det kunde volde Vanskelighed at klare,
men det var ogsaa den værste af dem alle. Naar han først havde
taget Volden med Graven, var han vis paa at komme ind som
Sejrherre. Han og Frou-Frou saa” den begge i Frastand, og baade
Hest og Rytter følte sig et Øjeblik grebne af den samme Uro og
Tvivl. Han kunde se paa Frou-Frous Øren, at den var lidt æng-
stelig for at gaa paa, og hævede allerede sin Pisk, men i samme
Nu mærkede han, at enhver Hjælp fra hans Side var overflødig.
Den samlede sig, tog Forspring aldeles som han ønskede og vilde
det, satte over Volden med et energisk Spring, der førte den
langt ud over Graven, og fortsatte Løbet uden et eneste Øjeblik
at mindske Farten eller slaa over i Galoppen.
»Bravo, Vronskij!" lød det fra en Gruppe Tilskuere i Nær-
heden af ham. Han vidste, at det var hans Venner og Regiments-
kammerater, der stod her. Jaschvin var ogsaa imellem dem. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>