Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Anna Karénin
kunde ikke kende hans Stemme, men han saa’ ham tydeligt. —
,Jo, han har klaret den!" tænkte han, da han atter hørte Gladia-
tors Hovslag lige bagved sig.
De næste to Forhindringer satte han over som ingenting,
og han manglede nu kun en Grav paa tre Alens Bredde. Den
skænkede han ikke en Tanke; han tænkte kun paa at komme ind
med saa stort et Forspring som muligt og arbejdede derfor med
Tøjlerne i Takt med Hestens Bevægelser. Frou-Frous Kræfter
var i Aftagende; Halsen og Bovene var hvide af Skum; Sveden
perlede i store Draaber ned fra Hovedet, Manen og de spidse
Øren, og den trak Vejret hurtigt og kort. Men nu var der jo ogsaa
kun 600 Alen til Dommerpælen. Dens Bevægelser fik en ejen-
dommelig Blødhed, og han var Jorden nærmere end før; det var
et Tegn paa, at han nu får af Sted i fuldeste Fart. Let som en
Fugl fløj den over Graven, men i samme Øjeblik mærkede han
til sin Forfærdelse, at han ikke havde fulgt Hestens Bevægelse,
og at han paa en utilgivelig og ham selv aldeles uforklarlig Maa-
de var dumpet ned i Sadelen med hele sit Legems Vægt... Inden
han endnu rigtig vidste, hvad der var sket, saa" han Makhotin
suse forbi paa Gladiator. Vronskij følte pludselig sin ene Fod
røre ved Jorden halvt inde under Frou-Frou, og han havde næppe
faaet den fri, før det stakkels Dyr væltede om paa Siden. Rallende,
og sprællende med Benene som en vingeskudt Fugl, løftede den
sin fine, svedglinsende Hals, idet den gjorde forgæves Anstren-
gelser for at komme op igen. Vronskij havde ved sin ubehændig»…
Bevægelse knækket Ryggen paa den. Men det fik han først
langt senere at vide. Nu saa” han kun, at Makhotin fjernede sig
med Lynets Fart, og selv stod han paa den opblødte Jord ved
Siden af den tungt aandende Frou-Frou, som bøjede sit Hoved
op imod ham og saa’ paa ham med sine smukke Øjne. Aldeles
ude af sig selv rykkede han heftigt i Tøjlerne. Frou-Frou spræl-
lede som en Fisk i Garnet og rejste sig halvt op paa Forbenene,
men da den ikke kunde faa Bagbenene med sig, faldt den atter
hjælpeløs om paa Siden. Bleg, med fortrukkent Ansigt og skæl-
vende Læber, sparkede Vronskij den med Sporerne og begyndte
igen at rykke i Tøjlerne. Men Frou-Frou rørte sig ikke mere.
Den stak kun Snuden ned mod Jorden og saa” paa sin Herre med
sine smukke og talende Øjne.
»Aah!" stønnede Vronskij, idet han greb sig om Hovedet med
begge Hænder. — ,Åah, hvad har jeg dog gjort! Alt er ude! Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
