Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Anna Karénin
Han ventede, at hun skulde svare, men hun tav og stirrede
mørkt hen for sig.
»Jeg har jo allerede tidligere bedt Dem om at opføre Dem
saaledes, naar vi er mellem andre, at De ikke udsætter Dem for
onde Tungers Snak. De Tider er forbi, da jeg talte til Deres Sam-
vittighed; det har jeg for længst opgivet. Nej, jeg vil kun fore-
holde Dem Deres uheldige Optræden. De har opført Dem upas-
sende, og jeg ønsker, at det ikke tiere skal gentage sig.”
Hun var saa optaget af Tanken, om Vronskij ogsaa virkelig
var uskadt, at næsten alt, hvad han sagde, gled forbi hendes
Øren. Da han var færdig, smilede hun ironisk og haanligt, men
svarede ikke, da hun intet havde hørt. Han saa” dette Smil, men
tog fuldstændig fejl af dets Betydning.
»Hun ler af min Mistanke," tænkte han, ,0g vil atter for-
tælle mig, at den er latterlig og ugrundet." Nu, da han næsten
var fuldt og fast overbevist om hendes Skyld, ønskede han intet
højere, end at hun skulde svare ham paa samme afvisende og
spottende Maade som tidligere, og han var beredt til at tro alt,
hvad hun vilde sige, blot for at undgaa at faa sin Frygt bestyrket.
Men det mørke, fortvivlede Udtryk i hendes Ansigt betog ham
ethvert Haab om, at hun vilde hjælpe ham ved en Løgn.
»Muligt, jeg tager fejl," vedblev han. ,I saa Fald beder jeg
Dem om at tilgive mig."
»Nej, De tager ikke fejl," svarede hun langsomt og saa" ham
fortvivlet ind i hans kolde Ansigt. ,,De tager ikke fejl. Jeg var vir-
kelig fortvivlet, og jeg er det endnu. Jeg hører Dem tale, men
tænker hele Tiden paa ham. Jeg elsker ham! Jeg er hans Elsker-
inde! Jeg kan ikke udstaa Dem; jeg hader og frygter Dem: —
Gør med mig, hvad De vil."
Hun lænede sig tilbage i Vognhjørnet, skjulte sit Ansigt i
begge Hænder og brast ud i en lydelig Hulken.
Han rørte sig ikke og forandrede ikke engang Retningen af
sit Blik. Men hans Ansigt fik pludselig et ubevægeligt, koldt og
dødningeagtigt Udtryk, som ikke forlod det paa Resten af Hjem-
vejen. Da de nærmede sig Landstedet, vendte han sig om imod
hende og sagde:
»Naa, saadan! Men jeg fordrer, at De bevarer Skinnet, indtil
jeg," hans Stemme dirrede — ,indtil jeg har taget de for-
nødne Forholdsregler til at værne om min Ære; hvori disse be-
staar, skal jeg senere lade Dem vide.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
