Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 211
seende hende bestemt ind i Øjnene. ,,Min Hustru befinder sig
ikke vel, og jeg ønsker derfor, at hun skal tage hjem med mig."
Anna saa’ sig forskækket om, rejste sig lydig og tog sin
Mands Arm.
»Jeg skal nok lade dig vide, hvordan han har det," hviskede
Fyrstinde Betsy til hende.
Medens de gik ned fra Tribunen, talte Karénin som sædvan-
lig med alle de Bekendte, han mødte, og Anna maatte høre der-
paa og besvare de Spørgsmaal, der rettedes til hende, medens
hun halvt i Drømme gik ved sin Mands Side.
»Mon han virkelig er uskadt? Kommer han i Aften, eller
kommer han ikke? Faar jeg ham at se mere i Dag?" var hendes
eneste Tanke, medens de fulgtes ad.
De steg ind i Vognen og kørte, men ingen af dem sagde et
Ord. Til Trods for alt, hvad han havde set, tænkte han kun paa
sin Kones upassende Opførsel og ikke paa Grunden til den. Hun
havde opført sig paa en Maade, der var stridende mod al god
Tone, og han ansaa det for sin Pligt at sige hende det. Men nu
gjaldt det om at indskrænke sig hertil og ikke at gaa videre.
Han aabnede Munden, men kom til at sige noget helt andet end
det, han vilde have sagt.
»Det forbavser mig, at nogen kan finde Behag i den Slags
grusomme Skuespil," begyndte han. — ,Jeg lagde Mærke til …"
»Hvad siger du? Jeg forstaar dig ikke," afbrød hun ham i
en haanlig Tone.
Hendes Haan irriterede ham, og nu følte han sig i Stand til
at komme frem med, hvad der laa ham paa Hjertet.
»Jeg maa sige Dem," sagde han paa Fransk, ,at De i Dag
har opført Dem paa en alt andet end passende Maade."
»I hvilken Henseende?" spurgte hun højt, idet hun hurtigt
drejede Hovedet om imod ham og saa” ham lige ind i Øjnene,
ikke med sin sædvanlige ironiske Munterhed, men med en paa-
tagen Resoluthed og Bestemthed, der kun daarligt skjulte hendes
Frygt.
»Husk, hvor vi er!" sagde han, idet han bøjede sig forover
mød det aabne Vindue og trak det op.
»Hvad er det da, De finder saa upassende?" spurgte hun
atter.
Den. Fortvivlelse, som De saa tydeligt lagde for Dagen, da
en af Rytterne styrtede.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
