Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Anna Karénin
ja, det var vel egentlig det, der slog Hovedet paa Sømmet —
bragte hende en Hilsen fra Fru Stahl, som beklagede, at hun
ved sin Sygdom var forhindret i at gøre Fyrstindens Bekendt-
skab.
For hver Dag, der gik. blev Kitty mere og mere indtaget i sin
Veninde, hos hvem hun stadig opdagede flere Dyder.
Da Fyrstinden fik at vide, at Varenka sang, bad hun hende
om at se ind til dem en Aften og tage sine Noder med.
»Kitty er ogsaa musikalsk; hun spiller. Klaveret er rigtignok
ikke videre godt, men De vil glæde os meget ved at synge lidt
for os,” sagde Fyrstinden til hende med det forcerede Smil, som
hendes Datter fandt saa ubehageligt. Det undgik heller ikke Kit-
tys Opmærksomhed, at hendes Veninde ikke var videre forhippet
paa at komme til at synge. Ikke desto mindre mødte Varenka
dog samme Aften og havde sine Noder med sig. Skønt baade
Obersten og Marie Evgenjevna med Datter var til Stede, lod hun
sig ikke genere af deres Nærværelse, men gik frejdigt og uden
at lade sig nøde hen til Fortepianoet. Kitty, der spillede nogen-
lunde fra Bladet, satte sig hen og akkompagnerede hende.
,De har virkelig et usædvanligt Talent," sagde Fyrstinden,
da Varenka havde sunget en Sang saa smukt, at det var en For-
nøjelse at høre derpaa. Marie Evgenjevna og hendes Datter over-
vældede hende ogsaa med Komplimenter og takkede hende for
den Nydelse, hun havde beredt dem.
,Kan De se, hvor mange Tilhørere De har?" sagde Obersten
og pegede ud af Vinduet, uden for hvilket der havde samlet sig
flere Mennesker.
,Det glæder mig, at de synes saa godt om min Sang," sagde
Varenka roligt.
Kitty var stolt af sin Veninde. Hun var henrykt over hendes
beaandede Foredrag og smukke Stemme og beundrede den rolige
og beskedne Maade, hvorpaa hun tog imod Takken. Det var tyde-
ligt, at hun var ligegyldig for alle de Komplimenter, der strøm-
mede ind paa hende. Hendes Ansigt sagde kun: ,Skal jeg synge
mere, eller er det nok?"
»Hvis jeg var i hendes Sted," tænkte Kitty, ,vilde jeg føle
mig stolt over mit Talent og over at have samlet saa mange
Mennesker uden for Vinduet. Men hun tænker kun paa at gøre
Mama en Glæde med sin Sang. Hvor faar hun dog Kraft. til at
være saa rolig og uafhængig? Gid jeg kunde lære det af hende."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
