Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 219
Fyrstinden bad Varenka om at synge lidt mere, og hun sang
Saa atter lige saa roligt, sikkert og smukt som før, idet hun angav
Takten med sin lille magre Haand.
Det næste Nummer i Hæftet var en italiensk Sang. Kitty
spillede Forspillet og vendte sig derpaa spørgende om mod Va-
renka, men denne sagde rødmende: ,Lad os springe den over,”
Kitty saa’ lidt overrasket paa hende. ,,Naa, lad os da tage en
anden," foreslog hun og vendte hurtigt Bladet. Det gik straks op
for hende, at denne Sang genkaldte en eller anden smertelig
Erindring hos hendes Veninde.
»Aa, jeg kan for Resten godt synge den," sagde Varenka og
bladede tilbage igen. Og saa sang hun den rolig og uden mindste
Bevægelse.
Ålle takkede hende, da hun var færdig. Medens de andre
satte sig hen for at drikke Te, gik de to unge Piger ned i den
lille Have, der hørte til Huset.
»Knytter der sig ikke en eller anden Erindring til den sidste
Sang?" spurgte Kitty. ,De behøver jo ikke at fortælle mig, hvori
den bestaar, men sig mig blot, om jeg ikke har Ret."
»Jo," svarede Varenka roligt. ,Der knytter sig en Erindring
til den, og det oven i Købet en sørgelig. Jeg plejede at synge den
for en Mand, jeg elskede."
Kitty saa’ paa hende med store Øjne og følte sig saa bevæ-
get, at hun ikke kunde sige noget.
»Jeg elskede ham og han mig, men hans Moder var imod
det, og saa giftede han sig med en anden. Nu bor han ikke langt
herfra, og jeg ser ham undertiden. — De troede maaske ikke.
at jeg ogsaa havde min Roman," tilføjede hun. Og en svag Af-
glans af den Ild, der tidligere maatte have gennemglødet hende,
bredte sig over hendes smukke, blege Ansigt.
»Hvorfor skulde jeg ikke tro det? Hvis jeg var Mand, vilde
jeg ikke kunne elske nogen anden efter at have kendt Dem. Jeg
forstaar ikke, at han har kunnet ofre Dem for sin Moders Skyld
og gøre Dem saa ulykkelig. Han kan da ikke have Hjerte i Li-
vet."
»De tager fejl. Han er god og kærlig. Og jeg er heller ikke
ulykkelig — tværtimod. — Jeg skal vel ikke synge mere i Af-
ten," tilføjede hun, da de nærmede sig Huset.
»Hvor De dog er god!" udbrød Kitty begejstret,- idet hun
standsede hende og kyssede hende. — ,Gid jeg lignede Dem!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
