Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Anna Karénin
ikke noget, Frue, for man kommer ingen Vegne med de Men-
nesker alligevel."
Situationen vilde have været haabløs, hvis ikke Barnepigen
Matrona Filimonovna var optraadt som den frelsende Engel. Til
Trods for sin beskedne Stilling viste hun sig aldeles uvurderlig
under disse fortvivlede Forhold. Hun beroligede sin Frue, for-
sikrede hende, at alt nok vilde gaa i Orden, og arbejdede roligt
og sikkert paa at afhjælpe Manglerne.
Straks efter Ankomsten gjorde hun Bekendtskab med Forval-
terens Kone, og et Par Aftener efter sad hun allerede sammen
med hende og Manden under Akasietræerne i Gaarden raad-
førende sig med dem, om hvad der burde gøres. Snart dannede
der sig under hendes Foresæde en Komité, der bestod af For-
valterens Kone, Starosten ”) og Skriveren. Den traadte sammen
under Akasietræerne, og her jævnedes lidt efter lidt alle Van-
skelighederne, saa at der kom Orden i Tingene i Løbet af en
Uge. Taget blev repareret, en Kokkepige blev bragt til Veje, der
kom Høns i Hønsehuset, Køerne begyndte at give Mælk; Have-
hegnet blev tættet, Tømmermanden gjorde Rullen i Stand, Ska-
bene fik Hængsler og Slaa, saa at de ikke mere sprang op; ja
der kom endogsaa et Strygebræt ind i Pigekammeret.
,Naa, der kan De se, Frue; nu har vi jo alt," sagde Matrona
Filimonovna, idet hun pegede paa Strygebrættet. — ,,Nu be-
høver De da ikke at være saa fortvivlet mere."
Om det saa var et Badehus, blev det bragt til Veje; ganske
vist var det kun af Fletværk og Straa, men nu kunde Lili da bade.
Dollys Haab om en nogenlunde rolig og sorgfri Tilværelse be-
gyndte at gaa i Opfyldelse. Helt uden Sorger og Bekymringer
kunde hendes Liv aldrig blive, naar man som hun havde seks
Børn at tage Vare paa. Men det Slid og den Ulejlighed, hun
havde med dem, var hendes eneste Lykke, da hun derved træng-
te Tanken om sin Mand, der ikke mere elskede hende, i Bag-
grunden. Desuden opvejedes hendes stadige Uro og Ængstelse
for Børnene rigeligt af de Glæder, som de beredte hende. Disse
var lige saa lidt iøjnefaldende som Guldstøvet i Flodens Sand. I
sine mørke Øjeblikke havde hun kun Øje for det graa Sand, men
saa var der til Gengæld ogsaa Tider, hvor hun kun saa’ Guldet
det rene, skinnende Guld. Herude i sin landlige Ensomhed
følte hun denne Glæde over Børnene hyppigere og stærkere end
F) Starosta: en Slags Bondefoged. O.A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
