Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 245
»Hvor det dog er unaturligt. Og der kan ikke være Tvivl om, at
Børnene ogsaa føler det. Man lærer dem Fransk paa Naturlig-
hedens Bekostning.” — Han vidste ikke, at Dolly selv havde
sagt sig det samme mindst 20 Gange, men at hun alligevel blev
ved Metoden, fordi hun fandt, at det var den eneste Maade at
lære Børnene det fremmede Sprog paa.
»Men hvorfor har det dog saadant Hastværk?" sagde hun til
ham, da han gjorde Mine til at gaa. ,,Bliv dog lidt endnu."
Ljevin blev saa til Te. Men hans gode Humør var borte, og
han følte sig nu genert og trykket.
Efter Teen gik han ud for at give Ordre til, at hans Vogn
skulde spændes for. Da han kom tilbage, traf han Dolly i en op-
hidset Stemning og med Taarer i Øjnene. Under hans korte Fra-
værelse var der ogsaa indtruffet noget, som havde gjort en brat
Ende paa hendes Glæde og Stolthed over Børnene. Grischa og
Tanja var kommen op at slaas om en Bold. Da Dolly hørte Spek-
takkelet, var hun ilet ind i Barnekammeret, hvor der mødte hende
et skrækkeligt Syn: Tanja holdt Grischa i Haarene, og han stod
med et rasende Ansigt og hamrede løs paa hende med knyttede
Næver. Da var det, som om noget brast inden i hende, som om
en mørk Skygge lagde sig hen over hendes Liv. Disse Børn, som
hun havde været saa stolt af, var altsaa ganske almindelige Børn,
uartige, daarligt opdragne og fulde af slette Tilbøjeligheder. Hun
kunde ikke tænke paa eller tale om noget andet og klagede sin
Nød for Ljevin. Da han saa”, hvor ulykkelig hun var, gjorde han
sit bedste for at trøste hende, idet han forsikrede hende, at saadan
et lille Slagsmaal ikke havde noget at sige, og at Børn nu engang
ikke kunde lade være at slaas. Men i sit Hjerte tænkte han:
»Naar jeg engang faar Børn, skal jeg vel vogte mig for at tale
Fransk med dem; det vil blot være at fordærve dem og gøre dem
unaturlige. Lader man Naturen raade, saa faar man Fornøjelse af
dem. Nej, mine skal ikke blive som disse, det lover jeg mig
selv
Han sagde Farvel til Darja Alexandrovna. Hun holdt ikke
mere paa ham, og saa kørte han sin Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
