Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Anna Karénin
Ljevin betragtede opmærksomt det unge Ægtepar, der læs-
sede Teljegaen i Nærheden af ham. Manden stod oppe i Vognen,
lagde Høet til rette og trampede paa de vældige Bunker, som
hans unge, smukke Kone rakte op til ham, først med Årmene og
siden med Høtyven. Hun arbejdede let og behændigt. Først løs-
nede hun det tæt sammenfiltrede Hø, saa stak hun Høtyvens
Grene ind i det, stemmede hurtigt imod med hele sit Legemes
Vægt, rettede sig op, saa hendes fyldige Bryst var nær ved at
sprænge Særken, og kastede Høet med et kraftigt Sving højt op
paa Læsset. Hendes Mand, der vilde spare hende Arbejdet saa
meget som muligt, skyndte sig hver Gang at aabne Armene langt
fra hinanden, gribe Bunken og sprede den oven paa Læsset. Da
hun var færdig, rystede hun Høet af sig, rettede lidt paa det røde
Tørklæde, hun havde om Hovedet, og krøb ind under Vognen
for at surre Læssetræet fast. Han lærte hende, at hun skulde
slaa en Løkke om Bommen, og lo af fuld Hals over en Bemærk-
ning, hun gjorde. Det var en stærk, ungdommelig, nylig vakt
Kærlighed, som afmalede sig i begges Ansigter.
Saa snart hun havde faaet Læsset bundet, ilede hun hen til
de andre Kvinder. Han sprang ned, tog fat i Tømmerne, drejede
ind paa Vejen og sluttede sig til den lange Række Teljegaer, der
kørte hjem. Kvinderne, hvis brogede Skørter skinnede i Aften-
solen, fulgte bagefter med Høtyven paa Skulderen og snakkende
muntert og fornøjet i Munden paa hinanden. En raa og uskolet,
men ren og stærk Kvinderøst istemmede pludseligt en Sang, og
ved Omkvædet faldt over halvhundrede friske og unge Stemmer
ind i et vældigt brusende Kor. Da Toget nærmede sig Ljevin,
forekom det ham, at den Sky af larmende Jubel, der omgav det,
greb ham, Stakken, hvorpaa han laa, de andre Stakke, Engene og
Markerne, og hvirvlede det hele rundt i Takt af den vilde, jublen-
de Sang med dens Akkompagnement af Hujen, Fløjten og Skri-
gen. Ljevin blev helt sørgmodig; han kunde have haft Lyst til
at deltage i Jubelen, men han kunde nu engang ikke udtrykke
sin Glæde over Livet paa denne Maade, og han blev derfor lig-
gende, saa” efter de bortdragende og lyttede til Sangen, indtil den
forstummede. Da Skaren var forsvunden, følte han sig greben af
sin egen Ensomhed. Det tyngede ham, at han laa her uvirksom
og at han ikke kunde blande sig mellem Bønderne, til hvem han
stod i et saa fjendtligt Forhold.
Disse Mennesker, som han havde skændtes med om Høet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
