Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 249
gik nu forbi ham og hilste ham uden Nag, men ogsaa uden An-
ger. Ja, de kunde ikke engang huske, at de havde villet bedrage
ham. Arbejdet havde udslettet enhver Erindring hos dem, om
hvad der var foregaaet. Hele Dagen havde de slidt haardt, og
Arbejdet havde baaret sin Belønning i sig. Men for hvem de hav-
de arbejdet saaledes, og hvem der skulde nyde Frugterne af de-
res Anstrengelser, det spurgte ingen af dem om. Det betragtede
de alle som et ørkesløst og unyttigt Spørgsmaal.
Ljevin havde ofte misundt dem det Liv, de førte, men først
i Dag, efter at han havde set de unge Ægtefolks Lykke, gik det
op for ham, at det jo kun beroede paa ham selv at ombytte det
kunstlede, magelige og egennyttige Liv, han nu førte, med et
andet, der var langt nyttigere og bragte ganske anderledes rene
Glæder.
De Arbejdere, der boede i Nærheden, var alle gaaet hjem,
og de, som var kommen langvejs fra, forberedte sig påa at spise
til Aften paa Engen og overnatte der. Ljevin, som ingen lagde
Mærke til, blev liggende paa sin Stak i dybe Tanker, medens han
saa” paa deres Færd og lyttede til Stemmerne, der lød op til ham
næsten hele den korte Sommernat. Da de havde spist til Aften,
begyndte de alle at snakke og le i Munden paa hinanden. Saa
sang de, saa lo de igen; og saaledes blev det ved det meste af
Natten.
Den lange og tunge Arbejdsdag havde kun efterladt Glæde
og Munterhed hos dem. Først henad Daggry blev der stille, og
saa hørte han ikke andet end Frøernes vedholdende, ensformige
Kvækken nede i Mosen og Hestenes Prusten og Snøften, der
trængte til hans Øren gennem Morgentaagen. Han rejste sig,
kastede et Blik op mod Himlen og opdagede, at Natten var forbi.
»Men hvordan skal jeg egentlig bære mig ad dermed?" spurg-
te han sig selv, idet han nu søgte at blive klar paa, hvad han hav-
de tænkt og følt i denne korte Nat: først og fremmest maatte han
bryde med sit nuværende Liv og smide denne dumme Dannelse,
som ikke var Spor af Nytte til, over Bord. Og han følte, at det
vilde blive ham en let Sag, ja endogsaa en Nydelse at gøre dette,
da det Liv, han nu vilde ind paa, var saa rent, uskyldigt og natur-
ligt, at det absolut vilde give ham den Ro i Sindet og den Til-
fredshed med sig selv, som han hidtil saa dybt havde savnet.
Men hvorledes han skulde gennemføre Overgangen, "det stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
