Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Anna Karénin
Tvivl om, hvad han skulde gøre. Disse Grundsætninger var af
en egen Art: man skulde for Eksempel betale sin Spillegæld, men
var ikke forpligtet til at betale sin Skrædder; man maatte aldrig
lyve undtagen overfor Kvinder, aldrig bedrage andre end Ægte-
mænd, ikke finde sig i nogen Fornærmelse, men selv frit have
Lov til at fornærme alle. Disse Vedtægter kunde maaske ikke
bestaa overfor en streng moralsk Domstol, men i hans Kreds var
de nu engang fastslaaedé som rigtige; han følte ogsaa, at han
befandt sig vel ved at følge dem, og troede sig berettiget til at
bære Hovedet højt, naar han ikke forsyndede sig imod dem. Men
i den sidste Tid havde han gjort den Opdagelse, at de Leveregler,
som hidtil havde ledet alle hans Skridt, ikke var beregnede paa
alle Tilfælde i Livet; og naar han saa’ind i Fremtiden, mødte han
forskellige Vanskeligheder, som han stod noget raadvild overfor.
Hans Forhold til Anna havde hidtil været simpelt og klart.
Den Lovbog, han fulgte, foreskrev, hvorledes han skulde optræde
overfor hende: hun var en fornem, smuk og feteret Dame, der
havde skænket ham sin Kærlighed, og han skyldte hende derfor
endnu mere Agtelse og Hensyn, end hvis hun havde været hans
lovmæssige Hustru. Han vilde ogsaa før have afhugget sin højre
Haand end tilladt sig en eneste Hentydning, som kunde saare
hende.
Hans Stilling i Selskabslivet frembød heller ingen Vanskelig-
heder. Alle maatte gerne have Mistanke om den sande Natur af
hans Forhold til Anna, men tale om det, skulde ingen have Lov
til. Skulde nogen være taktløs nok dertil, var han Mand for at
værne om dens Ære, som han havde vanæret.
Hans Stilling overfor Ægtemanden voldte ham ikke en eneste
Bekymring. Fra det Øjeblik Anna havde tilstaaet ham sin Kær-
lighed, betragtede han sin Ret til hende som uomtvistelig. Hendes
Mand sank ned til at blive en aldeles overflødig, i det højeste lidt
generende Person. Det kunde være ubehageligt for en Ægtemand
at være stillet saaledes, men hvem kunde gøre for det? Den ene-
ste Ret, hendes Mand endnu havde, var at forlange Satisfaktion
med Vaaben i Haanden, og den var han ogsaa villig til at give
ham, hvad Øjeblik det skulde være.
Men nu var der stødt noget til, som Vronskij ikke rigtig
vidste, hvorledes han skulde klare. Hun havde i Gaar meddelt
ham, at deres Forhold havde haft Følger, og han indsaa, at denne
Begivenhed krævede en hel anden Beslutning af ham, men hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
