Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 279
Blik. ,Jeg glæder mig kun, fordi det ikke kan blive, som han vil
have det."
»Hvorfor ikke?" spurgte Anna, som kæmpede for at holde
sine Taarer tilbage, Hun tillagde ikke mere hans Ord nogen
Vægt, for hun følte, at hendes Skæbne var afgjort.
Vronskij vilde have svaret, at efter den Duel, som han ansaa
for uundgaaelig, maatte der indtræde en Forandring i hendes
Stilling overfor Manden, men da det kom til Stykket, sagde han
noget helt andet.
,Det kan ikke vedblive saaledes,” forsikrede han. ,Jeg haa-
ber, at du nu forlader ham. Jeg haaber" — han blev rød i Hove-
det og forvirret — ,at du vil tillade mig at overtænke, hvorledes
vi skulle ordne vort Liv i Fremtiden. I Morgen …."
Hun lod ham ikke tale ud.
»Og min Søn!" raabte hun. ,Ser du da ikke, at han truer
mig med at tage ham fra mig? Nej, jeg hverken kan eller vil op-
give Seroscha."
»Men i Himlens Navn, hvad er da det bedste: at opgive din
Søn eller at vedblive at leve i denne fornedrende Stilling?"
»Fornedrende? For hvem?"
«For os alle og mest for dig."
,Aa nej, sig ikke det,” hviskede hun med skælvende Røst.
»Saadanne Ord har ingen Betydning for mig." — Hun vilde saa
nødig have, at han skulde være usand overfor hende nu; hun
havde jo kun hans Kærlighed, og hun vilde elske ham. —
»Forstaa mig vel," vedblev hun, ,fra det Øjeblik jeg lærte åt
elske dig, har mit Blik paa Livet fuldstændig forandret sig. Din
Kærlighed er det eneste, jeg bryder mig om; er jeg sikker paa
den, føler jeg mig saa rolig og tryg, saa hævet over alt, at Ver-
dens Dom er mig ligegyldig. Nej, jeg er stolt over min Stilling,
fordi .... Jeg er stolt over den ...”" Men hun kunde ikke tale ud,
thi Undseelsens og Fortvivlelsens Taarer kvalte hendes Stemme.
Hun standsede midt i Sætningen og hulkede højt.
Ogsaa han blev bevæget. Han mærkede, at Graaden sad i
Halsen paa ham og kildrede ham i Næsen. For første Gang i sit
Liv var han lige ved at græde; men om det var, fordi han havde
ondt af hende og vidste, at han ikke kunde hjælpe hende, eller
fordi han følte, at han var Skyld i hendes Ulykke, vidste han
ikke selv.
»Er en Skilsmisse da ikke mulig?" spurgte han sagte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
