Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 289
hvad var det, han bestilte? Hm, det husker jeg ikke. Jeg mindes
kun tydeligt, at han sagde noget paa Fransk, men hvad det var,
forstod jeg ikke engang. Ja, det var jo hele Drømmen. Var det da
saa gyseligt?" Men da han i det samme mindedes Bondens uhyg-
gelige Skikkelse, saaledes som han havde set den i Drømme, løb
det ham atter koldt ned ad Ryggen.
,Dumheder!" tænkte han og saa’ paa Uret.
Klokken var allerede halv ni. Han ringede paa Tjeneren,
klædte sig hurtigt paa og gik. Tanken om, at han vilde komme
for sent til Anna, havde nu fuldstændig jaget enhver Erindring
om Drømmen paa Flugt. Da han nærmede sig Karénins Hus, saa"
han atter paa sit Ur. Klokken manglede nu kun 10 Minutter i 9.
En lille elegant Karet med 2 Graaskimler for holdt uden for Huset.
Han kendte dette Køretøj; det var Annas. ,Hun er ked af at
vente paa mig og kører nu hen til mig," tænkte han. ,,Naa Ja —
saa slipper jeg jo for den Ubehagelighed at skulle sætte min Fod
i dette Hus. Hm! Men er jeg kommen saa vidt, kan jeg lige saa
godt gaa derind. Jeg kan ikke lide at gaa skjult til Værks.” Og
uden at betænke sig gik han med sin sædvanlige Ro og Kold-
blodighed op ad Stentrappen. I det samme traadte Svejtseren ud
af Døren med en Plaid under Armen og bad Kusken om at køre
frem. Skønt det ikke laa for Vronskij at være lagttager, kunde
han dog ikke undgaa at lægge Mærke til Svejtserens. forskræk-
kede Blik, da denne fik Øje paa ham. Han gik imidlertid rolig
videre. Men da han skulde til at gaa ind ad Døren, var han nær
ved at rende Panden mod Karénin. Lyset fra Gaslygten faldt lige
paa dennes blege, indfaldne Ansigt, som tittede frem under den
høje Hat. Karénins matte, stirrende Blik fæstede sig paa Vron-
skijs Ansigt. Denne hilste; den anden lettede lidt paa Hatten,
gjorde en Grimasse og gik videre. Vronskij vendte sig om efter
ham : han steg op i Vognen uden at se sig tilbage, modtog Plaiden
og en Kikkert og kørte bort.
»Huha! Dette her er dog forfærdelig ubehageligt," tænkte
Vronskij, hvis Øjne lynede af Harme. ,Ja, hvis han endda vilde
slaa fra sig og forsvare sin Ære, saa kunde man komme til et
Resultat. Men overfor denne Svaghed eller Lumpenhed, jeg
véd ikke ret, hvad man skal kalde det, føler jeg mig fuldstændig
magtesløs. Her kommer jeg luskende som en Tyv eller Bedrager,
og Gud skal vide, at intet ligger fjernere fra mig,"
Vronskijs Anskuelser havde forandret sig, siden hin Aften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
