Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
304 Anna Karénin
saa snart han var kommen inden for Døren. ,,Det maa have været
et prægtigt Eksemplar! Var det en Hunbjørn? — God Dag, Ar-
khip," tilføjede han, idet han gav Bonden Haanden og satte sig
uden at tage Hat eller Overfrakke af.
»Tag dog dit Overtøj af og gør dig det bekvemt," sagde Ljevin
og tog hans Hat.
»Nej, jeg har ikke Tid; jeg kan kun blive her et Øjeblik,"
svarede Stepán Arkádjevitsch og nøjedes med at knappe sin
Overfrakke op; men lidt efter trak han den af og blev saa sid-
dende en hel Time og talte med Ljevin om Jagten og alt muligt
andet.
»Naa, fortæl mig saa, hvad du har bestilt i Udlandet! Hvor
har du egentlig været?" spurgte han, da Bonden var gaaet.
»Jeg har været baade i Tyskland, Frankrig og England —
ikke i Hovedstæderne, men i de store Fabrikbyer, hvor jeg har
set meget nyt og interessant. Jeg fortryder ikke mit Besøg paa
disse Steder."
»Ja, jeg kender jo din Interesse for Arbejderspørgsmaalets
Ordning."
»Aa, Arbejderspørgsmaalet! — Det eksisterer jo slet ikke
hos os. Nej, herhjemme er det de agrariske Forhold, der er Da-
gens brændende Spørgsmaal; det er det ogsaa alle andre Steder,
men dér har man forkvaklet dem. Hos os derimod ..."
»Det kan godt være, at du har Ret," sagde Stepán Arkádje-
vitsch, der saa’ ud, som om han hørte paa ham med den største
Opmærksomhed. ,,For mig er det væsentligste imidlertid, at du
er kommen hjem i godt Humør. Du arbejder som i gamle Dage,
gaar paa Bjørnejagter og morer dig. Og jeg, som for nylig har hørt
om dig, at du altid var mørk og melankolsk og kun tænkte paa
Døden."
»Det er sandt, jeg ophører aldrig at tænke paa Døden," sva-
rede Ljevin. ,Alt her paa Jorden er Forgængelighed — alle skal
vi dø. Vel elsker jeg Arbejdet, men naar jeg tænker paa, at den
Verden, vi lever og aander i, kun er en tynd Skorpe, som be-
dækker en af de mindste Planeter, saa forekommer det mig, at alt,
hvad vi foretager os, al vor Gerning og al vor Tanke, er som
Sandskorn i Havet."
»Ja, det er en gammel Historie, min Ven. Den er omtrent lige
saa gammel som den Verden, vi lever i."
»Meget rigtigt! Men naar det først staar klart for en, svinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
