Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Anna Karénin
da Bjørne i Deres Egn?" spurgte hun smilende og vendte sit
smukke Ansigt halvt om imod ham.
Hendes Ord indeholdt intet mærkeligt, men Stemmens Klang
og Øjnenes, Læbernes og Hændernes stumme Sprog satte ham i
Henrykkelse. Ja, hvad læste han ikke i hendes Ansigt og Blik:
en Bøn om Tilgivelse, en ubegrænset Tillid, en lidt bly og æng-
stelig Ømhed og en Kærlighed, som han maatte — maatte tro
paa, og som gjorde ham usigelig lykkelig.
»Nej, jeg har været paa Jagt i Guvernementet Tver," svarede
han. ,,Det var paa Tilbagevejen derfra, at jeg traf Deres Svoger,
eller rettere talt Deres Svogers Svoger. Ja, det var virkelig et
komisk Møde."
Og han fortalte hende nu livligt og ikke uden Humor, hvor-
ledes han indsvøbt i en Lammeskindspels og efter at have til-
bragt hele Natten paa Jagt var trængt ind i Karénins Kupé.
»Konduktøren vilde vise mig ud paa Grund af min Paaklæd-
ning," sagde han til Kitty, — ,0g De," vedblev han henvendende
sig til Karénin, ,fandt i Begyndelsen ogsaa min Lammeskindspels
saa mistænkelig, at De vilde have mig ud, men saa endte det med,
at De tog mig i Forsvar, og det er jeg Dem taknemmelig for."
»Der gives vel heller ikke bestemte Regler for, hvilke Pladser
Passagererne maa vælge," bemærkede Karénin og tørrede sine
Fingre i Servietten.
»Ja, jeg saa” nok, at De var i Tvivl, om jeg var et passende
Selskab for Dem," sagde Ljevin og lo godmodigt, ,,0g derfor
søgte jeg ogsaa gennem min dannede Samtale at faa Dem til at
glemme min simple Lammeskindspels."
Kosnischev, som, medens han talte med Husets Frue, lyt-
tede til Broderens Fortælling, saa’ nu hen paa ham. ,,Gud maa
vide, hvad der gaar af ham i Dag," tænkte han. ,,Han ser jo saa
triumferende ud, som om han havde vundet en eller anden stor
Sejr."
Ljevin selv følte ogsaa, at der ligesom voksede Vinger ud
af ham ved Bevidstheden om, at hun lyttede til hans Ord og
fandt Behag i dem. Det var det eneste, han havde Tanke for.
Han svævede oppe i en svimlende Højde, fra hvilken han saa”
ned paa alle disse prægtige Mennesker — Oblonskij, Karénin,
og hvad de nu hed alle sammen — der var tvungne til at blive
nede i Støvet.
Ved Bordet kom Ljevin til at sidde ved Siden af Kitty, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
