- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
323

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 323

»Jeg har forstaaet det,” sagde hun øg saa” smilende op paa
ham.

Han skrev atter noget; hun forstod det straks, greb Kridtet og
svarede.

Han havde ondt ved at tyde det og saa” hende ofte ind i Øj-
nene. Han var saa blændet og fortumlet af Lykke, at han ikke
kunde samle sine Tanker, men i hendes ømme, straalende Blik
læste han ogsaa alt, hvad han vilde vide. — Nu skrev han tre
Bogstaver; hun gættede dem øjeblikkelig og skrev søm Svar:
WE

Ljevin rejste sig og ledsagede Kitty til Døren. Alt var nu af-
gjort imellem dem; han vidste, at hun elskede ham, og han havde
sagt hende, at han næste Dags Formiddag vilde komme og tale
med hendes Forældre.

IX

»Saa snart Kitty var kørt sin Vej, følte Ljevin sig greben af
en stærk Uro og Længsel. Han gøs ligefrem ved Tanken om, at
det skulde vare 14 Timer, inden han fik hende at se igen. Han
følte Trang til at tale med nogen, være sammen med nogen, for
paa denne Maade at faa Bugt med Tiden. Stivas Selskab vilde
have været ham det behageligste, men Stiva, som skulde soupere
med sin Danserinde, undskyldte sig med, at han havde lovet sig
ud til en Soiré. Ljevin fik akkurat Tid til at sige ham, at han følte
sig såa usigelig lykkelig, og at han aldrig skulde glemme, hvad
han havde gjort for ham.

»Naa, nu tænker du altsaa ikke mere paa Døden," sagde Ste-
pån Arkådjevitsch, idet han trykkede sin Vens Haand med et rørt
Ansigt.

»Nej, det har jeg opgivet," svarede Ljevin.

Da han gav Dolly Haanden for at gaa, sagde hun næsten gra-
tulerende til ham: ,,Hvor det glæder mig, at De og Kitty atter
har truffet hinanden! Ja gammelt Venskab det maa man heller
ikke saadan kaste over Bord." Ljevin følte sig ubehagelig berørt
ved disse Ord. Hun skulde helst lade være at komme med Hen-
tydninger; hans Lykke laa jo saa højt over hendes Horisont, at
hun ikke engang kunde forstaa den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free