- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
326

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326 Anna Karénin

friske, kolde Luft, der strømmede ind i Værelset. Det ene Minde
efter det andet dukkede op i ham, og samtidig hermed satte
uklare Drømmebilleder og Syner hans Fantasi i Bevægelse. Klok-
ken henad fire hørte han Skridt ude i Korridoren; han. sprang
op og kiggede ud af Døren. Det var en af hans Bekendte, Spille-
fuglen Mjaskin, som først nu kom hjem fra Klubben, hvor han
som sædvanlig havde siddet og spillet Hasard til langt ud paa
Natten. Han saa’ mørk og nedslaaet ud, og en Gang imellem
hostede han paa en højst uhyggelig Maade. ,,Aa, den Stakkel,”
tænkte Ljevin og fik Taarer i Øjnene af Medlidenhed med ham.
Han vilde ud og trøste ham, men da han i det samme kom til at
huske paa, at han var i bar Skjorte, betænkte han sig og satte
sig atter lige overfor det aabne Vindue for at bade sig i den kolde
Luft. Saa sad han igen flere Timer i Træk og betragtede det
slanke, gyldne Kors øg den straalende Stjerne, som hævede sig
højere og højere op paa Himlen. Klokken syv hørte han Gade-
fejerne, og lidt efter begyndte Kirkeklokkerne at ringe til Morgen-
messe. Ljevin mærkede nu, at han begyndte at fryse. Han luk-
kede derfor Vinduerne, vaskede sig, klædte sig paa og gik ud
paa Gaden.

Xx

Gaderne var næsten tomme endnu. Hos Tscherbatzkijs var
der lukket, og det saa” ud til, at ikke et eneste Menneske i Huset
var staaet op endnu. Han vendte derfor tilbage til Hotellet, gik op
paa sit Værelse og bestilte Kaffe. Kaffen kom, men han kunde
ikke faa den ned, og med Kringlen gik det ikke en Smule bedre;
han tog et Stykke af den i Munden men spyttede den straks ud
igen. Atter gik han hen til Tscherbatzkijs, men det lod ikke til,
at man der var kommen synderlig videre end før, og han be-
sluttede derfor først at gaa derhen Klokken 12.

Ljevin havde tilbragt hele Natten og Morgenen i en Slags
Ekstase, der gjorde ham aldeles uimodtagelig for Indtryk og lod
ham glemme Livets materielle Krav: Han havde næsten intet
nydt i de sidste 24 Timer, ikke sovet to Nætter i Træk og tilbragt
flere Timer halvnøgen i Kulde, og dog følte han sig ikke alene
fuldstændig frisk og vel til Mode, men havde endogsaa en Fø-

KN IN

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free