Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin S27
lelse af, at han ganske havde afkastet det legemlige Aag. Han var
overbevist om, at han kunde gøre Undergerninger: flyve gen-
nem Luften og vælte Husene, hvis det gjordes behov. I denne
Tilstand strejfede han om paa Gaderne, trak hvert Øjeblik sit
Ur op af Lommen og saa" sig om til alle Sider.
Alt hvad han saa” i Dag gjorde et forunderlig dybt og levende
Indtryk paa ham. Børnene, der gik i Skole, de graablaa, metal-
glinsende Duer, som fløj ned fra Taget og satte sig paa Fortovet,
og det friske Hvedebrød, som en usynlig Haand lagde hen i Ba-
gerens Vindue — alt det vakte hans mest levende Interesse.
Øg tænk, hvor vidunderligt! En lille Dreng løb hen til en af
Duerne og smilede i det samme til Ljevin; Duen slog ud med
Vingerne øg svingede sig op gennem det fine Snestøv, der dir-
rede i Solens gyldne Straaler, og samtidig strømmede en liflig
Duft af frisk bagt Brød ham i Møde fra Bagerboden. Han fandt,
at det var saa velsignet og herligt alt sammen, at han maatte le
og græde paa samme Tid. Da han havde drevet et Par Timer
om, gik han atter op paa sit Værelse i Hotellet, ’agde Uret foran
sig og ventede paa, at Klokken skulde blive 12. Endelig dækkede
Viserne hinanden. Ham skyndte sig og var næppe kommet ned
ad Hoteltrappen, før Droskekuskene stimlede sammen om ham
med fornøjede Ansigter og kappedes om at tilbyde ham deres
Tjeneste. Han kunde læse i deres Ansigter, at de vidste Besked
om hans Lykke. Han tog en af dem, og for ikke at fornærme de
andre lovede han at benytte dem en anden Gang. Og hvor saa"
Kusken ikke prægtig ud med den hvide Skjortekrave om den
kraftige røde Hals! Slæden var mageløs bekvem — aldrig havde
han siddet i saa dejlig en Slæde før. Hesten var udmærket; den
gjorde sit bedste for at løbe, men underlig nok syntes den slet
ikke at komme af Stedet. Kusken vidste naturligvis, hvor Tscher-
batzkijs boede. Da de nærmede sig Huset, vendte han sig ær-
bødigt om mod Ljevin og standsede derpaa Hesten med et kraftigt
»Prr!" lige foran Trappen. Portneren saa’ ogsaa ud, som om han
vidste Besked om det hele, Hans smilende Blik og den Maade,
hvorpaa han sagde: ,Det er lang Tid siden, De har været her,
Konstantin Dmitritsch!" røbede, at han var fuldstændig med.
Man kunde jo se paa ham, at han jublede indvendig, og at han
maatte gøre Vold paa sig selv for at skjule sin Glæde.
»Er Herskabet staaet op?" spurgte Ljevin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
