Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 341
aldrig havde tænkt paa at sove. Tungheden i Hovedet og Træt-
heden i Lemmerne var nu som blæste bort.
»De kan slæbe mig i Skarnet!" hørte han Karénin sige.
Han saa’ ham tydeligt for sig, saa’ Annas feberglødende Ansigt
og lysende Øjne, hvis ømme, kærlige Blik søgte ikke ham, men
den anden, og sin egen ynkelige Skikkelse, netop saaledes som
han havde set ud, da Karénin førte hans Hænder bort fra An-
sigtet. — Og atter kastede han sig ned paa Sofaen og lukkede
Øjnene.
»Sove! Sove!" sagde han igen.
Skønt hans Øjne var lukkede, viste Annas Ansigt sig endnu
tydeligere for ham end før, men denne Gang saa’ hun paa ham
med det samme, straalende, kærlige Blik som hin Dag, da hun
havde sagt Farvel til ham inden Væddeløbene.
»Ja, det er forbi og kommer aldrig mere igen," tænkte han.
»Og dét ønsker hun at udslette af sin Erindring! Men jeg kan
ikke leve uden det. — Hvad skal jeg døg gøre? Hvad skal jeg
dog gøre?” gentog han flere Gange højt uden selv at vide af det.
Skønt det ved denne mekaniske Gentagelse et Øjeblik lykkedes
ham at hølde de generende Erindringer og Syner borte, varede
det dog ikke længe, før de blide Minder fra Fortiden, og sam-
men med dem den Ydmygelse, han for nylig havde lidt, atter
fremstillede sig for hans Bevidsthed. — ,Tag Hænderne bort!"
hørte han Anna sige. Han gjorde det og følte da først rigtig, hvor
ynkelig han den Gang maatte have set ud.
Saaledes laa han længe og søgte forgæves at sove, idet
han blev ved at hviske, hvad der tilfældigt kom ham paa Læ-
berne, blot for at holde de pinlige Tanker fra Livet. Han hørte
sig selv gentage med en besynderlig Vedholdenhed: Du har ikke
forstaaet at sætte Pris paa din Lykke, du har ikke forstaaet at
sætte Pris paa din Lykke, du har ikke forstaaet at nyde den."
»Hvad er dette her? Er jeg bleven gal?" spurgte han sig
selv. ,Maaske!" lød Svaret. ,,Hvad bliver man vel ellers gal af?
Hvad skyder man sig vel ellers for?" Og atter søgte han at tænke
paa andre Ting, men det var ham umuligt. ,,Nej, jeg maa se at
komme til at sove!" sagde han igen, idet han trykkede Panden
mod Puden, men det kostede ham ligefrem Anstrengelse at holde
Øjnene lukkede. Han sprang op og satte sig over Ende i Sofaen.
»Ja, det er forbi!" sagde han til sig selv. — , Men hvad nu?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
