Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Anna Karénin
som en ædel, aabenhjertet og højsindet Hand. Vronskij kunde
ikke undgaa at føle, at Roilerne pludselig var ombyttede. Den
bedragne Ægtemand viste sig højmodig i sin Ulykke, og selv stod
han dér som en ussel og ynkelig Fyr.
Men Bevidstheden om, hvor dybt han stod under denne Mand,
som han hidtil med Urette havde foragtet, tyngede ham dog langt
mindre end den Tanke, at han nu skulde miste hende for bestan-
dig. Hans Lidenskab, der et Øjeblik havde været kølnet, var nu
stærkere end nogen Sinde før. Først nu, efter det Indblik, han
under Sygdommen havde faaet i hende, havde han lært at elske
hende, som hun fortjente det — og nu havde han mistet hende
for bestandig. Men ikke nok med det; han var bleven ydmyget
i hendes Nærværelse. Med Undseelse og Harme tænkte han paa
det skrækkelige Øjeblik, da Karénin havde taget Hænderne fra
hans af Skam og Fortvivlelse fortrukne Ansigt. Og nu stod han
her paa Trappen fortabt og ude af sig selv og vidste ikke, hvad
han skulde gøre.
ȯnsker Hr. Greven ikke en Vogn?" spurgte Svejtseren
ham.
»Jo, skaf mig en Droske," svarede Vronskij mekanisk.
Saa snart han var kommet hjem, kastede han sig paa Sofaen,
skjulte sit Ansigt i Hænderne og begravede det i Puden. Hans
Hoved var tungt, da han ikke havde lukket et Øje tre Nætter i
Træk. Erindringer, Forestillinger og Tanker af enhver Art dan-
sede rundt i Hovedet paa ham og afløste hinanden med utrolig
Hastighed. Indtrykket af de sidste Dages Begivenheder dukkede
op i hans Bevidsthed med forbavsende Tydelighed. Han saa’ sig
selv i Færd med at give Anna Medicin og hældende saa stærkt
til, at han fyldte hele Skeen; Jordemoderens hvide Hænder svæ-
vede foran hans Øjne, og Karénins Skikkelse paa Knæ foran
Annas Seng viste sig lyslevende for ham.
»Sove! Glemme!" sagde han til sig selv med en sund Mands
rolige Overbevisning om, at han ikke behøver at anstrenge sig
for at falde i Søvn, naar han er træt, Og det lod ogsaa til, at det
skulde lykkes ham; hans Tanker blev mere og mere omtaagede,
og han begyndte at synke hen i Glemselens Hav, hvis Bølger
allerede slog sammen over hans Hoved, da der pludselig gik lige-
som et elektrisk Stød igennem ham. Det gav saa vældigt et Sæt i
ham, at hele Sofaen rystede, og i samme Nu laa han paa Knæ og
stirrede ud for sig med saa vidt opspærrede Øjne, som om han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
