Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 343
Blodet paa Tigerskindet og paa sin Haand, forstod han, at han
havde skudt sig.
»Fordømt! Jeg har ikke truffet rigtigt!" sagde han til sig selv
og ledt2 med Haanden efter Revolveren. Den laa lige ved Siden
af ham, men han søgte den længere borte. Han strakte sin Arm
saa langt ud, at han tabte Ligevægten og faldt om paa Siden, og
dér blev han liggende, medens Blodet strømmede ud af Saaret.
Den elegante Tjener, der altid beklagede sig for Venner og
Bekendte over sine svage Nerver, blev saa forfærdet, da han saa"
sin Herre ligge udstrakt paa Gulvet, at han ganske rolig lod ham
blive liggende der og ilede hen for at hente Hjælp.
En Time efter kom Vronskijs: Svigerinde, Varja. Ved Hjælp
af tre Læger, som hun i sin Forskrækkelse havde sendt Bud ef-
ter, fik hun den saarede bragt til Sengs og blev saa selv høs ham
for at passe ham.
XIV
Karénin havde ikke forudset den Mulighed, at hans Hustru
atter kunde komme sig, efter at han havde tilgivet hende. Han
havde slet ikke tænkt sig den og overhovedet ikke troet paa, at hans
Hjerte, som han selv havde miskendt lige til det Øjeblik, da han
stod foran Annas Seng, vilde lade sig røre til en oprigtig Tilgi-
velse. Ved hendes Sygeseng gav han for første Gang i sit Liv
den Medlidenhedens Følelse, som Synet af andres Lidelser altid
havde fremkaldt høs ham, frit Løb. Tidligere havde han altid
skammet sig over den og bekæmpet den, som man bekæmper en
farlig Sygdom. Den Anger, han følte over at have ønsket hendes
Død, den dybe Medlidenhed, hun indgød ham, og fremfor alt den
Salighed, han fornam ved at tilgive, havde ikke alene bragt ham
Lindring i Sorgen, men ogsaa skænket ham en Fred og en Lykke,
som han aldrig før havde kendt.
Han havde altsaa tilgivet sin Kone og var dybt rørt over hen-
des Anger. Vronskij havde han ogsaa tilgivet, og han beklagede
ham oprigtigt, da Rygtet om hans fortvivlede Gerning naaede
ham. Hans gamle Følelser før Seroscha vaagnede paa ny, og han
bebrejdede sig nu, at han tidligere ikke havde givet sig mere af
med ham. For den lille Pige følte han ligefrem Ømhed. Da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
