Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Anna Karénin
saa’, hvor det spæde, skrøbelige Væsen, som ikke var hans
Barn, blev forsømt under Moderens Sygdom, følte han en saa-
dan Medlidenhed med det, at han selv tog sig af det, og lidt efter
lidt kom han til at holde saa meget af det, at han slet ikke kunde
undvære det. Flere Gange om Dagen tittede han ind i Barne-
kammeret og blev siddende der saa længe, at baade Ammen og
den gamle Barnepige, som i Begyndelsen havde været lidt æng-
stelige for ham, vænnede sig til at se ham derinde. Han kunde
godt sidde en halv Time i Træk og betragte det lille røde Barne-
ansigt med de bløde Folder under Hagen og de fine Dun paa Ho-
vedet. Det morede ham, naar den lille rynkede Panden og gned
sig i Øjnene og om Næsen med Bagen af de spæde, buttede
Hænder, som næsten var knyttede endnu. I saadanne Øjeblikke
følte han sig fuldstændig rolig og i Fred med sig selv og kunde
ikke se, at der var noget unaturligt i hans Stilling, eller noget,
han kunde ønske anderledes.
Men efterhaanden indsaa han tydeligere og tydeligere, at an-
dre ikke vilde tillade ham at indtage denne Stilling, som han selv
fandt saa naturlig. Han følte, at der foruden den saliggørende
Kraft, som ledede ham frem paa den rette Vej, fandtes en anden
og større Magt, — en brutal Magt — der lænkebandt ham og
ikke undte ham den Fred, han søgte i Ydmygelsen. Han mær-
kede, at alle saa’ spørgende og forbavset paa ham, at man ikke
forstod ham, og at man ventede sig et eller andet af ham. Men
fremfor alt var det Anna, der gjorde hans Stilling vanskelig. Da
den bløde Sindsstemning, som Dødens Nærhed havde fremkaldt
hos hende, var drevet over, mærkede han, at hun var bange for
ham, fandt ham besværlig og ikke kunde se ham i Øjnene. Han
havde Indtrykket af, at hun havde noget paa Hjertet, som hun
ikke kunde faa over sine Læber, og at hun som alle andre havde
en Forudfølelse af, at Forholdet imellem dem var uholdbart i
Længden, og derfor ventede, at han skulde sige eller gøre noget.
En Dag i Begyndelsen af Marts hændtes det, at den lille Pige,
som i Daaben ’hvde faaet Navnet Anna efter sin Moder, blev
syg. Karénin havde været inde hos hende tidlig om Morgenen
og var derpaa kørt hen i Ministeriet, efter at han forinden havde
ladet sende Bud efter Lægen. Da han kom hjem igen og traadte
ind i Forværelset, mødte hans Øje en statelig, guldgaloneret
Tjener, som stod ved Indgangsdøren med en Pelskaabe over
Årmen. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
