Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 369
ikke Dem selv, der har fuldbyrdet denne Tilgivelsens Gerning,
som har fyldt mig med Henrykkelse og Beundring, men Ham,
der har indblæst den i Deres Sjæl," sagde hun med et nyt him-
melvendt Blik.
Karénin rynkede Panden og begyndte at knage med Fingrene-
»De aner ikke, hvad jeg maa gaa igennem!" sagde han med
sin mest pibende Røst. ,,Der er Grænser for, hvad et Menneske
kan udholde, og jeg er naaet til denne Grænse. Jeg har i disse to
Dage maattet træffe Afgørelse i en Mængde forskellige Bagatel-
ler, som alle vælter ind paa mig, efter at jeg er bleven ene. Jeg
maa selv give Ordre til Tjenerne og til Guvernanten, selv betale
alle de Regninger, der kommer ind — aa, det er, som om jeg
skulde steges ved en sagte Ild. Nej, jeg kan ikke udholde det
mere! I Gaar Middags var jeg lige ved at gaa fra Bordet. Jeg
kunde ikke udholde det Blik, hvormed min Søn betragtede mig.
Han spurgte mig ikke om, hvorfor hans Moder var borte, og
- hvorfor der var vendt op og ned paa alt i Huset, men jeg læste
en saadan Forbavselse i hans Blik, at jeg hvert Øjeblik frygtede
for, at han skulde komme med generende Spørgsmaal. Aa, men
det er endda det mindste ...” Karénin vilde ogsaa fortælle hende
om den Regning, som havde gjort saa dybt et Indtryk paa ham,
men han var saa bevæget, at han ikke kunde fortsætte. Denne
Regning paa Modepynt til Anna kunde han ikke tænke paa uden
at føle den dybeste Medlidenhed med sig selv.
»Kære, kære Ven, jeg forstaar til fulde, hvad De maa lide,"
trøstede Grevinden ham. ,,Hos mig kan De visselig ikke finde
den Trøst og Hjælp, som De trænger til; den kan kun Han give
Dem, men jeg kan dog staa Dem bi ved at befri Dem for alle de
smaa Sorger og Bekymringer, som tynger Dem saa meget. Ja,
her behøves en Kvindes Bistand! Maa jeg yde Dem denne?"
Karénin trykkede hendes Haand uden at svare.
,Vi vil i Forening tage os af Seroscha. Vel er jeg ikke meget
bevandret i praktisk Gerning, men jeg tror dog, at jeg tør paatage
mig at styre Deres Hus. — Nej, tak mig ikke, jeg gør det jo ikke
af mig selv."
Jo, jeg takker Dem; jeg kan ikke andet.”
»Lov mig saa, kære Ven, ikke at give efter for de Følelser,
De nys omtalte. Hvorfor vil De skamme Dem over det, som er
Kristendommens højeste Maal? Husk, at hvo sig selv fornedrer,
skal ophøjes. Men mig har De intet at takke for. Tak Ham, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
