Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(9%)
[97]
0
Anna Karénin
»J”ai forcé la consigne!" sagde hun aldeles stakaandet af Be-
vægelse og af sin hurtige Gang op ad Trapperne. — ,Jeg véd
alt, kære, kære Ven!" tilføjede hun, idet hun trykkede hans
Haand med begge sine og betragtede ham med et sværmerisk
Blik.
Karénin frigjorde sin Haand, rejste sig med rynket Pande og
skød en Stol hen til hende.
»Sæt Dem, Grevinde! Ja, jeg modtager ellers ingen, for jeg
er syg — meget syg," hviskede han med skælvende Læber.
»Kære Ven!" udbrød hun uden at vende sine Øjne fra ham,
og i det samme trak hun Øjenbrynene i Vejret, saa at de dannede
en Trekant i Panden, hvad der just ikke forskønnede hende. Ka-
rénin, der saa” at hun var lige ved at græde af Medlidenhed med
ham, følte sig rørt, greb hendes Haand og kyssede den.
»Kære Ven!" gentog hun med bevæget Røst. ,,De maa ikke
lade Deres Fortvivlelse faa Bugt med Dem. Jeg fatter, hvor stor
Deres Sorg maa være, men søg at finde Trøst, hører De!"
»Jeg er en slagen Mand — fuldstændig knækket, og næsten
ikke Menneske mere," svarede Karénin, idet han slap hendes
Haand, men vedblev at se hende ind i hendes taarefyldte Øjne.
»Og det skrækkeligste er, at jeg ikke kan finde Trøst eller Støtte
nogensteds — hverken hos mig selv eller hos andre."
»De skal finde den — ikke hos mig, skønt jeg beder Dem om
at tro paa mit Venskab," sukkede hun, ,;men hos Ham. Søg den
i den uendelige Kærlighed, som Han har tilsagt os alle. — Den
Byrde, som Han lægger paa os, er let at bære," tilføjede hun med
dette sværmeriske, himmelvendte Blik, som Karénin kendte saa
godt. ,Han vil høre Dem og hjælpe Dem!"
Skønt hendes Ord var prægede af en vis mystisk Eksaltation,
som i den sidste Tid var kommet i Mode i St. Petersborg, følte
Karénin sig dog i dette Øjeblik opbygget øg trøstet ved at høre
dem.
»Ja, De har Ret," sagde han. ,,Men jeg er saa svag — saa
tilintetgjort. Jeg har ikke forudset alt dette, og nu overvælder
det mig."
»Kære, kære Ven!" gentog hun atter.
»Jeg sørger ikke over, hvad jeg har tabt," vedblev han, ,men
jeg skammer mig over min forsmædelige Stilling. Jeg véd, at det
er urigtigt, men jeg kan ikke andet."
»Hvorfor vil De skamme Dem for Menneskene? Det er jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
