Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 371
XXII
Grevinde Lydia var som ganske ung Pige bleven gift med en
meget rig og fornem Mand. Hun var dengang som nu af en
sværmerisk, eksalteret Natur, og han, der for Resten var God-
modigheden selv, var et Stykke af en Libertiner, som kun brød
sig om at nyde Livet til Gavns. To Maaneder efter Brylluppet
forlod han hende efter at have tilbagevist alle hendes ømme For-
sikringer om Kærlighed med Spot, Haan og Uvilje. Bruddet vakte
stor Opsigt, og ingen kunde forstaa det, for man vidste, at Gre-
ven havde det bedste Hjerte af Verden, og man havde ikke det
mindste at sige paa den romantiske Grevinde Lydia. Skønt de
ikke var lovformelig skilte, levede de dog hver for sig, og naar
de en sjælden Gang mødtes, behandlede han hende altid med en
bidende Haan, som var en Gaade for alle.
Hun havde for længe siden ophørt at elske ham, men havde
til Gengæld altid en eller flere, som hun sværmede for — Mænd
eller Kvinder, som det nu traf sig. Især kastede hun sin Kærlig-
hed paa dem, der paa en eller anden Maade tiltrak sig Mængdens
Opmærksomhed. Hun havde været forelsket i alle de kejserlige
Prinser og Prinsesser, i en Metropolit og flere Præster, i en Jour-
nalist og tre Slavofiler, endvidere i Komisarov”), Ministeren Ristie,
en Læge og en engelsk Missionær, og nu var hun forelsket i
Karénin. Alle disse Forelskelser, som snart var stærkere, snart
svagere, hindrede hende dog ikke i samtidig at dyrke sine mange
og udstrakte selskabelige Pligter.
Men fra det Øjeblik hun havde bredt sine beskyttende Vin-
ger over Karénin og taget sig af hans Hus og hans Sjæls Frelse,
følte hun, at alle hendes øvrige Forelskelser intet havde at sige,
og at hun i Virkeligheden kun elskede ham og aldrig havde elsket
andre. Sammenlignede hun de Følelser, hun nærede for ham,
med hvad hun tidligere havde følt, stod det klart for hende, at
hun aldrig vilde have været forelsket i Komisarov, hvis han ikke
havde frelst Kejserens Liv, og at hendes Hjerte aldrig vilde have
banket for Ristic, hvis det slaviske Spørgsmaal ikke havde været :
men Karénin ham elskede hun for hans egen Skyld — hun el-
2) En russisk Bonde, der reddede Kejser Alexanders Liv, da han var Genstand for ét
Attentat. O.A,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
