Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Anna Karénin
Den næste Time skulde han læse med Faderen. Medens han
ventede paa ham, satte han sig hen og legede med sin Pennekniv
og fordybede sig paa ny i Betragtninger. Denne Gang gjaldt hans
Tanker Moderen.
En af hans kæreste Beskæftigelser, naar han spadserede, var
at lede efter Moderen. Lydia Ivanovna og hans Fader havde nok
sagt, at hun var død, men det troede han ikke; han trcede over-
hovedet ikke paa Døden. Hver Gang han i det fjerne iik Øje
påa en Dame, hvis Skikkelse og Gang mindede lidt om Moderens,
bildte han sig altid ind, at det var hende, der nærmede sig, og
han følte sig da saa bevæget, at han fik Taarer i Øjnene. Han
ventede, at Skikkelsen skulde skynde sig hen til ham og løfte
Sløret, og at han skulde faa Moderens elskede Ansigt at se. Hun
vilde smile kærligt til ham og omfavne ham, og han skulde mær-
ke hendes smaa Hænders bløde Tryk, indaande Duften af den
Parfume, han kendte saa godt, og græde af bare Lyksalighed.
Aa, hvor han vilde blive lykkelig, lige saa lykkelig som den Aften
— ja, det var snart længe siden — da han laa foran hendes Fød-
der og lø, saa Taarerne trillede ned ad hans Kinder. Hun kildede
ham, og han nappede i sin Overgivenhed efter hendes hvide
Fingre med de blanke Guldringe.
Da saa den gamle Barnepige en skønne Dag fortalte ham, at
hans Moder levede endnu, og at hans Fader og Grevinde Lydia
kun havde bildt ham ind, at hun var død, fordi hun var bleven
saadan et slemt og stygt Menneske — hvad han for Resten ikke
trøede — ledte han efter hende med fordoblet Iver. I Dag havde
han set en Dame med lilla Slør; han var saa vis paa, at det var
hende, at hans Hjerte bankede af Bevægelse, medens hun kom
hen imod ham; men pludselig drejede hun ind i en Sidegade og
forsvandt. Fra det Øjeblik var Længselen efter Moderen bleven
endnu stærkere end før, og nu sad han og tænkte paa hende,
medens han stirrede ud for sig med lysende Øjne og snittede i
Kanten af Bordet med sin Kniv.
»Nu kommer Deres Papa!" sagde Vasilij Lukitsch til ham.
Seroscha sprang op fra sin Stol, gik hen til Faderen, kyssede
hans Haand og betragtede ham opmærksomt for at se, om han
kunde opdage Tegn paa, at han var fornøjet over sin ny Orden.
»Naa, hvordan gik saa Spadsereturen i Dag?" spurgte Fade-
ren, idet han tog Plads i Lænestolen og aabnede Bibelen, der laa
foran ham paa Bordet. Skønt han ofte havde sagt til Seroscha, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
