Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 407
nogle anstændige, andre tvivlsomme — de samme Officerer i
Baggrunden, den samme brogede Blanding af lyse Dametoiletter,
Uniformer og sorte Kjoler, som altid plejede at fylde dem. Der-
paa strejfede hans Øje Galeriet; det snavsede og sjofle Publi-
kum, som han saa’ deroppe, havde heller ikke Nyhedens Inter-
esse for ham. Spredt i hele denne Mængde, i Logerne og paa de
første Rækker af Parkettet, sad en halvhundrede Mennesker ikke
af samme Kaliber som de andre, der omgav ham, men virke-
lige Mennesker, der hørte til samme Sfære som han. Paa dem
henvendte han straks sin Opmærksomhed og kom ogsaa hurtigt i
Forbindelse med dem.
Efter at Tæppet var faldet, gik han helt hen til Orkesteret og
stillede sig ved Siden af Serpukhovskoy, der vinkede ham hen til
sig med et venligt Smil. Anna havde han endnu ikke faaet Øje
paa, og han søgte hende heller ikke, men Publikums Blikke
sagde ham, hvor hun sad. Skælvende for, at Karénin ogsaa skulde
være i Teateret i Aften, ledte han efter ham med Øjnene, men
til alt Held var han her ikke.
»Men der er jo næsten ikke Spor af Soldaten tilbage hos dig,"
sagde Serpukhovskoy til ham. ,,Du ser snarere ud som en Diplo-
mat, en Kunstner eller noget i den Retning."
»Ja, nu er jeg jo ogsaa kommet i det civile Tøj," svarede
Vronskij smilende og tog langsomt sin Teaterkikkert frem.
»Hvor jeg misunder dig! Naar jeg kommer hjem fra Udlandet
og atter tager disse paa," — Serpukhovskoy pegede paa sine
Epauletter — , føler jeg ligefrem Savnet af min Frihed.’
Skønt han for længe siden havde opgivet Haabet om, at
Vronskij nogen Sinde skulde drive det til noget, holdt han dog af
ham som i gamle Dage, og i Aften var han særlig venlig imod
ham, da han saa”, hvor trykket han var.
»Skade, at du kom for sent til første Akt," vedblev han.
Vronskij hørte paa ham med et halvt Øre og svarede ikke.
Han rettede Kikkerten op imod Logerne og begyndte at under-
søge dem nøjere. Ved Siden af en Dame med struttende Hoved-
pynt, og en gammel skaldet Mand, som missende med Øjnene an-
strengte sig for at stille sin Kikkert ind, fik han Øje paa Annas
stolte og vidunderlig dejlige Hoved, der omgivet af Kniplinger-
nes fine, luftige Væv traadte frem i hele sin Skønhed. Hun sad i
femte Parketloge, kun 20 Skridt fra ham, lænede sig til Randen
af Logen og talte med Jaschvin, der havde sin Plads bag ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
