- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
408

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408 Anna Karénin

hende. Den frejdige, kække Maade, hvorpaa hendes Hoved hæ-
vede sig op over hendes fyldige, skønt formede Skuldre, og den
dæmpede Ild, som lyste ud af hendes Øjne, mindede ham om
hint uforglemmelige Bal i Moskvå. Men nu gjorde hendes Skøn-
hed et ganske andet Indtryk paa ham end den Gang. Den fængs-
lede ham maaske endnu mere end hin Aften, men den hemme-
lighedsfulde Duft, der havde hvilet over deres første Møde, var
nu borte, og det irriterede ham, at hendes skønne Ydre havde en
saa ubetinget Magt over ham.

Da han atter rettede Kikkerten mod hendes Loge, saa” han,
at Fyrstinde Barbara, ildrød i Hovedet og smilende paa en højst
unaturlig Maade, gentagne Gange vendte sit Hoved mod Nabo-
logen. Anna legede med sin Vifte og stirrede ud for sig uden at se
eller at ville se, hvad der foregik ved Siden af hende. Jaschvin
saa’ akkurat ud, som naar han havde tabt en vældig Masse
Penge. Bøjende sig helt forover tyggede han paa den ene Side af
sit Overskæg, rynkede Brynene og skævede hen i samme Ret-
ning som Fyrstinden.

I Nabologen havde Hr. og Fru Kartasov Plads. Vronskij
kendte dem og vidste, at Anna ogsaa hørte til deres Bekendte.
Fruen, en lille mager Dame, havde rejst sig og stod med Ryggen
til Anna i Færd med at kaste Teaterstykket, som Manden rakte
hende, om sig. Hendes Ansigt var blegt og oprørt, og man kunde
se, at Munden løb paa hende hele Tiden. Hendes Gemal, en
trivelig, skaldet Herre, gjorde sit bedste for at berolige hende
og saa’ samtidig hvert Øjeblik hen til Anna. Efter at hans bedre
Halvdel var gaaet ud af Logen, blev han staaende lidt og søgte åt
opfange. Annas Blik i den umiskendelige Hensigt at bukke for
hende, men hun talte med Jaschvin øg lod, som om hun ikke saa"
hans Bestræbelser. Kartasov gik saa uden at blive af med sit
Buk, og fra det Øjeblik stod Logen tom.

Vronskij kunde ikke begribe, hvad der var foregaaet deroppe,
men han var ikke i Tvivl om, at det maatte være noget meget
ydmygende for Anna, for han kunde se paa hendes Ansigt, at det
kostede hende den største Anstrengelse at spille sin Rolle til
Ende og bevare sin Ro. Den, der ikke kendte noget til hende og
hendes Historie og ikke havde hørt hendes tidligere Veninders
Forbavselse og Indignation over, at hun vovede at vise sig her i
dette iøjnefaldende Toilet og stillende sin Skønhed til Skue,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free