Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Anna Karénin
XI
Næste Morgen, inden Damerne endnu var staaet op, holdt
der to Jagtvogne for Døren. Laska, der havde hylet og sprunget
som besat fra den tidlige Morgenstund, fordi den vidste, hvad
der ventede den, sad nu og saa” forventningsfuldt hen mod Døren,
idet den i sit stille Sind bebrejdede Jægerne, at de lod vente saa
længe paa sig. Den første, der viste sig, var Veslovskij. Han var
iført en graa Bluse med Bælte om Livet, og høje Jagtstøvler,
der gik op over Knæene. Paa Hovedet havde han den skotske
Hue med de lange flagrende Baand, og i Haanden holdt han en
splinterny engelsk Dublet. Laska sprang ned af Vognen, hilste
logrende og gøende paa ham og spurgte paa sin Vis, om de andre
ikke snart kom, men da den intet Svar fik, vendte den tilbage til
sin Udkigspost, hvor den lagde sig med Hovedet paa Siden og
spidsede det ene Øre. Lidt efter gik Døren atter op med et Brag,
og Krak, Stepån Arkådjevitsch’s spættede Hønsehund, kom fly-
vende ud med saa voldsom en Fart, at den næsten slog Kol-
bøtter i Luften. Dens Herre kom bagefter med Bøssen i Haan-
den og Cigaren i Munden. ,,Tout beau! Tout beau, Krak!" raabte
han venligt til Hunden, som får op imod ham, daskede ham med
Poterne paa Brystet og snappede efter hans Jagttaske. Stepån
Arkådjevitsch mødte i en gammel, slidt Jakke, lasede Benklæder
og Gamasker af ugarvet Læder. Paa Hovedet bar han Ruinerne
af en Hat. Men hans Dublet var af nyeste Konstruktion, og alle
hans Jagtredskaber var hævede over enhver Kritik.
Veslovskij havde hidtil ikke anet, at det er i højeste Grad
»Chic" for en Jæger at møde lurvet klædt paa, men med Bøsse og
Jagttaske af første Sort. Dette gik imidlertid op for ham, da han
saa’, hvor glimrende Stivas blomstrende og elegante Skikkelse
fog sig ud i Laserne, og han besluttede, at han, naar han næste
Gang kom ud at jage, vilde kostumere sig paa samme Maade.
»Naa, hvor bliver vor ærede Vært af?" spurgte han efter at
have beundret den anden tilstrækkeligt.
»Han er gift med en ung Kone, min Ven," svarede Stiva med
et skælmsk Smil.
»Ja, og en nydelig ung Kone oven i Købet."
»Jeg saa” ham herude for et Øjeblik siden i fuld Jægerhabit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
