- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
422

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422 Anna Karénin

mindre end 370 Rubler i den. For at faa Tvivlen løst sendte
Ljevin Kusken tilbage paa den ene Hest, satte sig selv op paa
Bukken og kørte videre med de to Stangheste.

»Naa, maa vi saa faa Marschruten at vide," sagde Stepån
Arkådjevitsch, da han var vaagnet op af sine dybe Tanker.

»Ja, først kører vi ud til Kærstrækningerne ved Gvosdev,
hvor der ligger dobbelte Bekkasiner i Mængde, og saa havde jeg
tænkt mig, at vi skulde tage Mosedragene paa den anden Side
af Møllen, hvor der vrimler med Bukke”), og hvor vi maaske
ogsaa kan slumpe os til at skyde nogle dobbelte Bekkasiner. Der
er 20 Verster til Gvosdev, og vi kan altsaa være der ud paa Efter-
middagen. Saa skyder vi, til det bliver mørkt, overnatter hos en
af Bønderne og tager videre i Morgen."

»Men er der da ikke noget at skyde undervejs?"

»Jo, vi kommer nok forbi nogle Smaamoser, men der finder
vi næppe Bekkasiner. Desuden er det for varmt endnu til at jage,
og Resultatet vil kun være, at vi forsinker os uden Nytte."

Ljevin vilde helst beholde disse Steder, der hørte med til hans
daglige Jagtterræn, for sig selv, og derfor anbefalede han dem
ikke. Da han kom til den første Mose, vilde han køre forbi den,
men Stepån Arkådjevitsch opdagede den straks med sit øvede
Jægerøje og bad ham om at holde.

»Aa ja, lad os gøre Holdt her!" bad Veslovskij nu ogsaa. —
»Her maa være udmærket."

»Der er jo ikke engang Plads til os alle tre," svarede Ljevin,
idet han holdt Hestene an. ,Ja, saa bliver jeg her."

Han blev saa i Vognen og saa” misundelig efter de andre, der
afsøgte Mosen med Krak foran. Hunden rejste nogle Vandhøns
og Regnspover, Veslovskij skød en af de sidste, og det var hele
Udbyttet.

»Naa, der kan De selv se, at vi kunde have sparet os at gøre
Holdt her; det var kun at spilde Tiden," sagde Ljevin, da de to
andre kom tilbage.

»Ja, men det var dog alligevel morsomt," svarede Veslovskij.
— ,Her skal De se, hvad jeg har skudt," tilføjede han, idet han
paa en højst ubehændig Maade klatrede op i Vognen med Bøssen
i den ene og Regnspoven i den anden Haand. — ,,Naar kommer
vi saa til det rigtige Jagtterræn?"

+) Den enkelte Bekkasin kaldes i Jægersproget Bukken, Hingsten eller Hjorten.
O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free