Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 423
I det samme knaldede der et Skud. Hestene stejlede, og Lje-
vin, som var lige ved at falde baglængs, fik et Knubs i Nakken.
Det var Veslovskijs Bøsse, der var gaaet af — han havde glemt
at sætte Hanen paa halv og var kommet til at røre ved Aftræk-
keren — men til alt Held gik Skuddet i Jorden, saa at der ingen
Ulykke skete. Stepån Arkådjevitsch saa” hen paa Veslovskij og
rystede smilende paa Hovedet. Ljevin ærgrede sig ikke saa lidt,
men nænnede dog ikke at skænde paa den uheldige Skytte, der
først var umaadelig sønderknust, men lidt efter lo og spøgte over
den Panik, hans Skud havde frembragt.
Da de kom til den næste Mose, der var lidt større end den
første, og som det vilde tage lidt længere Tid at afsøge, vilde
Ljevin atter køre forbi, men Veslovskij bad ham saa bønligt om
at maatte prøve sin Lykke, at han gav efter, og som høflig Vært
blev han igen oppe i Vognen for at passe paa Hestene.
Krak løb straks hen til nogle Sivtuer, og Veslovskij kilede ef-
ter den, det bedste han kunde. Inden Stepån Arkådjevitsch endnu
var kommet af Vognen, havde Hunden stødt en dobbelt Bekkasin
op. Veslovskij skød, men traf ikke. Fuglen gik ned i Engen lige
i Nærheden af det Sted, hvor den havde ligget. Krak rejste den
atter, og denne Gang havde Veslovskij bedre Held. Han skød
den, lige som den stod op, og vendte derpaa tilbage til Vognen
med sit Bytte.
»Gaa De nu, saa bliver jeg ved Hestene," sagde han til
Ljevin.
Denne kunde ikke modstaa Fristelsen, men rakte Tømmerne
til Veslovkij og gik ned i Mosen.
Laska, som længe havde staaet og smaapebet for at beklage
sig over den Uretfærdighed, man havde begaaet ved at lade den
blive heroppe, sprang nu hen mod nogle store Græstuer, som
Krak var gaaet forbi, og hvor Ljevin vidste, at der plejede at
ligge Bekkasiner.
»Hold hende dog tilbage!" raabte Stepån Arkådjevitsch.
»Hun skræmmer ikke noget op," svarede Ljevin, der med
Stolthed og Glæde fulgte Hundens Bevægelser og ilede efter den.
Jo nærmere Laska kom til Tuerne, desto alvorligere søgte
den. Med ét fløj der en lille Fugl op lige for Næsen af den; den
saa” knap hen efter den og blev ved at tage Færten. Kredsende
om Tuerne og krydsende mod Vinden søgte den fra den ene Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
