- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
455

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 455

hvordan han fik Ideen dertil? Bønderne vilde have Engene noget
billigere i Forpagtning, men han afslog det, og da jeg saa halvt i
Løjer beskyldte ham for at være gerrig, byggede han dette Ho-
spital, nærmest vel for at sanke gloende Kul paa mit Hoved.
C’est une petitesse, si tu veux, men jeg elsker ham endnu højere
efter dette. Om lidt faar vi Hovedbygningen at se. Den er opført
af Alexejs Bedstefader, og udvendig staar den fuldstændig i sin
oprindelige Skikkelse.

»Hvor den er dejlig!" udbrød Dolly uvilkaarligt, da hun fik
Øje paa den prægtige, søjlesmykkede Bygning, der præsenterede
sig højst malerisk imod en Baggrund af ældgamle, stolte Træer.

»Ja, ikke sandt, den tager sig godt ud? Og saa skulde du se
den Udsigt, man har fra Balkonen."

Lidt efter kørte de gennem den gruslagte Gaard og standsede
under den dækkede Søjlegang, der prydede Midten af Facaden.

»Naa, jeg ser, at Herrerne allerede er komne," sagde Anna,
da Ridehestene i det samme blev trukket forbi. ,,Hvad siger du
saa om min lille Hest, er den ikke nydelig? — Hvor er Greven?"
spurgte hun de to elegante Lakajer, som kom springende ned ad
Trappen for at tage imod dem. — ,,Naa, der har vi ham jo!" ud-
brød hun, da Vronskij i det samme kom hen til Vognen tillige-
med Veslovskij.

»Hvor kan vi bedst anbringe Fyrstinden?" spurgte han efter
at have kysset Dolly paa Haanden. ,Vil det ikke være heldigst
at tage det store Balkonværelse ?"

ȁa nej, saa er vi saa langt fra hinanden. Nej, du maa hellere
ligge i Hjørneværelset, saa har jeg dig i Nærheden. Jeg haaber
da, at du bliver her i længere Tid. — Kun en Dag, siger du. Det
er da ikke muligt?"

»Jo; jeg har lovet bestemt at være hjemme i Morgen, og det
er ogsaa nødvendigt for Børnenes Skyld."

»ÅAa nej, kære, søde Dolly, bliv et Par Dage hos os! Ja, det
kan vi nu tale om siden. Kom, saa skal jeg vise dig, hvor du
skal bo."

Værelset, som Anna førte hende ind i med en Undskyldning,
fordi det var saa tarveligt, blændede Dolly ved sin Luksus og
Elegance. i

»Kære, elskede Dolly, hvor jeg er lykkelig over at se dig,”
sagde Anna henrykt, idet hun tog Plads paa en Stol ved Siden af
hende. ,,Fortæl mig nu lidt om dig selv og dine søde Børn. Hvor-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free