- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
477

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin ATT

»Men hvad synes du om hans Heste? De er smukke, ikke
sandt?" spurgte Dolly.

»Ja, vist er de, det kan der ikke være to Meninger om; og
Føden, vi fik, var ogsaa god nok. Men der var alligevel kedeligt

deroppe. — Hvad siger De, Frue?" sagde Kusken og vendte sit
kønne, skikkelige Ansigt om imod hende.
»Ja, jeg siger ligesom du. — Tror du, vi naar hjem til i
Aften?"

»Det gør vi, Frue; det fejler ikke.”

Efter at Dolly var kommet hjem og havde forvisset sig om,
at alt stod vel til, og at Børnene havde været artige, fortalte hun
om, hvor godt hun var blevet modtaget paa Vosdvishenskoje.
Hun gav en livlig Skildring af hele Opholdet, roste den Smag og

Luksus, hvormed Vronskij havde indrettet alt, og tillod sig ikke

| en eneste nedsættende Bemærkning.

»Naar man rigtig vil lære Anna og Vronskij at kende, maa
man se dem i deres Hjem; jeg er ligefrem rørt over deres Elsk-
værdighed,” sagde hun fuldstændig oprigtigt og havde nu ganske
glemt, hvor utilpas og ilde til Mode hun havde følt sig hos dem.

XXVI

Anna og Vronskij tilbragte hele Sommeren og en Del af
Efteraaret uden at gøre et eneste Skridt for at komme ud af den
Stilling, som de selv fandt saa pinlig. For at undgaa Ubehage-
ligheder holdt de sig hjemme og kom aldrig nogen Steder, men i
Længden, og navnlig efter at Gæsterne var draget bort, blev
dette Liv noget trist for dem, og de begyndte nu selv at føle, at
det ikke kunne vare ved i Længden.

Man skulde have troet, at der ikke manglede noget i deres
Lykke, for de havde baade Sundhed, Rigdom og et Barn, der
kunde knytte dem sammen, og Beskæftigelse manglede de heller
ikke, da enhver af dem havde sine Interesser at udfylde Tiden
med. Anna var lige saa optaget af at gøre Toilet, som da hele
Huset var fuldt af Gæster, og tilbragte en stor Del af Dagen
med at læse. Hun lod sig tilsende alle de Bøger, der omtaltes
rosende i de udenlandske Tidsskrifter og Blade, og læste dem

Leo Tolstoy: Anna Karénin 31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free